Nyhed

Markedets bedste støjreducerende hovedtelefoner fra JBL?

Ingen andre støjreducerende hovedtelefoner lyder så godt som Tour One M2, hvis vi ellers skal tro JBL selv. De har også tænkt helt nyt med Tour Pro 2 hørepropperne.

JBL TOUR ONE M2 spread scaled 1 1920x1080 1

I går eftermiddags lancerede JBL to nye modeller af hovedtelefoner. Tour One M2 og Tour Pro 2 er flagskibene i deres respektive klasser, nemlig hhv. støjreducerende hovedtelefoner og helt trådløse hørepropper.

JBL TOUR ONE M2 Lifestyle

JBL Tour One M2: Bedst i klassen?

Da Michael Herje fra JBL præsenterede de nye Tour One M2-hovedtelefoner ved en digital lancering tirsdag eftermiddag, hævdede han selvsikkert, at de har den bedste lyd af alle støjreducerende hovedtelefoner på markedet. Det blev ikke specificeret, at det gælder i deres egen prisklasse, men vi kan forestille os, at det nok var dét, han mente.

JBL Tour One M2 bruger såkaldt True Adaptive ANC, hvor støjreduktionen tilpasser sig omgivelserne i realtid. Hovedtelefonerne registrerer også, når brugeren begynder på en samtale, de sætter så musikken på pause og aktiverer samtidig Ambient Aware. Altså hvor omgivelsernes lyd bliver forstærket i stedet for reduceret. Musikken starter igen, når hovedtelefonerne registrerer, at opkaldet er slut. Denne funktion er JBL ikke helt alene om; flere af konkurrenterne har det samme, bl.a. Sony og Sennheiser.

Foto: JBL

Personlig lydprofil

Det, der gør JBL-hørebøfferne ganske specielle er, at de kan tilpasse lyden til lytterens individuelle hørelse. Det sker ved at gennemføre en høretest i appen, og hovedtelefonerne opretter herefter en lydprofil på baggrund af resultatet. På den måde får du en lydoplevelse, der er skræddersyet til din egen hørelse.

Dette kan minde om lignende funktioner, vi bl.a. finder hos Sennheiser Momentum 4 Wireless, Beyerdynamic Lagoon ANC og PSB M4U 8 mkII.

Lang batterilevetid

Tour One M2 har en imponerende batterilevetid på op til 50 timer uden støjreduktion, og 30 timer med. 10 minutters hurtigopladning fra afladet tilstand giver op til 5 timers spilletid.

Michael Herje fra JBL viser de nye hørepropper Tour Pro 2. Med indbygget touchskærm. Foto: screenshot

JBL Tour Pro 2: Hovedtelefoner med noget helt nyt

Sløret blev desuden løftet for Tour Pro 2, et par fuldt trådløse hørepropper med en funktion, vi aldrig har set før. Her er der indbygget en lille touchskærm i ladeetuiet, hvor du har adgang til alle høreproppernes funktioner direkte på etuiet.

Ved første øjekast kan det virke lidt som en gimmick; man kan jo bare bruge mobilapp’en. Men her blev det hurtigt forklaret for os, at nogle gange lytter man til musik via en Mac eller PC, og så er det upraktisk, hvis man kun kan lave indstillinger på mobilen. Ved at kunne gå ind og justere direkte på opladningsetuiet, som er trådløst forbundet til hørepropperne, er dét problem således løst.

Foto: JBL

Tour Pro 2-hørepropperne har, ligesom Tour One M2-hovedtelefonerne, både adaptiv støjreduktion og en personlig lytteprofil. Store 10 mm højttalerenheder skulle give ekstra god dynamik og bas, og med seks mikrofoner og VoiceAware skulle du få den bedst mulige opkaldskvalitet og støjreduktion.

Både Tour One M2 og Tour Pro 2 understøtter Bluetooth 5.3 med Low Energy Audio, som sparer batteri og desuden giver en kompatibel afspilningsenhed mulighed for at udsende lyd til et uendeligt antal modtagere samtidigt.

Foto: JBL

JBL Tour One M2 og Tour Pro 2: tilgængelighed og pris

JBL Tour Pro 2 og JBL Tour One M2 fås begge i farverne sort og champagne, og de vil være tilgængelige i januar 2023. Prisen på Tour Pro angives til ca. 1.900 kr., mens prisen for JBL Tour One M2 bliver ca.  2.300 kr.

jbl.com

Les videre
Exit mobile version