Nyhed

Kompakte støjdæmpere fra Pioneer

De kompakte Pioneer SE-S6BN har hurtigopladning og støjreduktion. Og – forhåbentlig – god lyd.

Pioneer vil være med i støjreduktionslegen med de kompakte og foldbare S6. Hvis fulde navn er SE-S6BN.

Bluetooth 5.0 giver den bedste stabilitet over længere afstand samt lavere strømforbrug og mulighed for at koble hovedtelefonerne til både PC og mobiltelefon samtidig. Hovedtelefonerne husker de sidste otte tilsluttede enheder, så tilslutning til disse går hurtigere.

Læs også Topopgør blandt støjdræbere - 12 trådløse ANC-hovedtelefoner i test Hvem er kongen af støjreducerende premium-hovedtelefoner? Der kommer nye tronprætendenter hver måned – men kan de erobre tronen?

Fysiske knapper

I stedet for swipe-funktionen på ørekopperne har SE-S6 fysiske knapper. En til tænd/sluk, en til støjreduktionen samt en multifunktionsknap til at besvare opkald og styre musik og volumen.

(Foto: Pioneer)

Spilletid

Med USB-C kan hovedtelefonerne oplades til tre timers spilletid på ti minutter, og fuldt opladet bliver vi 20 lovet timers spilletid med støjreduktionen aktiveret og 30 timer med den slået fra.

Hovedtelefonerne understøtter også mobilens stemmeassistent, det være sig Google Assistant eller Apples Siri.

Lægger op til kvalitetslyd

Trods det kompakte ydre har Pioneer fået plads til drivere på 40 mm, som skulle give bedre dynamik i bas og mellemtone, og hovedtelefonerne understøtter AAC for bedre trådløs lyd end med standard-codec’en SBC. aptX understøttes til gengæld ikke.

Andet

Pioneer SE-S6BN vejer kun 205 gram og kan foldes sammen, så de fylder minimalt i bagagen. Tilgængelige farver er sort, grå, rød og blå, og de kan købes fra marts til 1.100 kroner.

pioneer-audiovisual.eu

Les videre
Exit mobile version