Nyhed

JBL går ind i ANC-kampen

Nye støjdæmpende hovedtelefoner i luksusklassen skal tage kampen op mod Sony, Bose og de andre.

Selv om alle rejseaktiviteter, der går længere end til købmanden, lige nu er sat på hold, er der stadig – måske mere end nogensinde – brug for at kunne lukke lyden fra omgivelserne ude. Og JBL er nu klar med sine bud i kampen mellem støjreducerende hovedtelefoner.

JBLs bud hedder JBL CLUB, og består af tre modeller, heraf to med aktiv støjreduktion, ANC.

JBL Club One NC (Foto: JBL)

Topmodellen er JBL Club One, der er fyldt med ny teknologi og varemærkeanmeldte betegnelser, herunder 40 mm-drivere med membraner i graphene og såkaldt True Adaptive Noise Cancelling-teknologi, hvor omgivelsernes lyd bliver monitoreret 50.000 gange i sekundet. Der kompenseres også for lydlækager, der er forårsaget af briller, hår eller hovedbevægelser. JBL club One lanceres til en pris på 2.699 kroner. Altså direkte sammenlignelig med priserne hos alle de nærmeste konkurrenter i luksusklassen.

Læs også Topopgør blandt støjdræbere - 12 trådløse ANC-hovedtelefoner i test Hvem er kongen af støjreducerende premium-hovedtelefoner? Der kommer nye tronprætendenter hver måned – men kan de erobre tronen?

Lidt længere nede ad prisskalaen finder man over-ear modellen Club 950NC med aktiv støjreduktion og on-ear modellen Club 700BT. Fælles for alle loves der et eksklusivt design og materialer af høj kvalitet med læderhovedbøjler, metalhængsler og udskiftelige ørepuder for maksimal komfort.

JBL Club 950 NC (Foto: JBL)

JBL Club-modellerne er udstyret med stemmeassistenterne Google Assistant og Amazon Alexa samt Stage+. Og via appen “My JBL Headphones” kan man nemt tilpasse lyden til egne lyttepræferencer eller vælge lydprofiler fra nogle af de største DJ’s.

Les videre
Exit mobile version