TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

Nyhed

IFA 2023: Shure Aonic 50 II

Og hybrid støjreduktion.

Af / 02/09/2023 - 19:15
IFA 2023: Shure Aonic 50 II

Den nye udgave af Shures bedste trådløse hovedtelefoner er blevet forbedret på næsten alle områder. Aonic 50 II har for eksempel spatial audio, som giver en slags surround-effekt. Den har også en ny hybrid støjreduktion, bedre batterilevetid og måske vigtigst af alt, endnu bedre lyd.

For at tage det sidste først skulle en ny Qualcomm-processor med Snapdragon Sound Technology give de 50 mm store enheder mere information og ditto bedre lyd. Den understøtter Bluetooth aptX Adaptive, med AAC, LDAC og SBC codecs, og der er en ShurePlus Play app med eq, hvor du også kan lave andre indstillinger.

Læs også TEST: Shure Aonic 50 Shure Aonic 50 har måske den bedste lyd, vi har hørt fra støjreducerende hovedtelefoner.

Det er lidt uklart, hvad Shure mener med “hybrid støjreduktion”, men modellen bruger seks mikrofoner, der tilpasser støjreduktionen. Du kan vælge mellem fire indstillinger som Light, Moderate, Max og MaxAware, og der er intet, der tyder på, at høretelefonerne har adaptiv støjreduktion, som analyserer støjen og tilpasser støjreduktionen efterfølgende.

IMG 0238
Foto: Shure

Med spatial audio får du som nævnt en slags surround-effekt, som kan bruges til både film og musik, og her er der tre indstillinger at vælge imellem: Music, Cinema og Podcast, og det sker selvfølgelig via app’en.

Batteritiden er blevet kraftigt forbedret til 45 timer, og bare et kvarters opladning giver fem timer mere batterilevetid.

Annonce

Aonic 50 II kommer med et etui, et 3,5 mm hovedtelefonkabel til dem, der ønsker at bruge dem med ledning, og et USB-opladningskabel. Prisen er angivet til 399 euro.

IMG 0236
Foto: Shure
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cambridge fornyer sin opskrift

Lille kraftværk til dine hovedtelefoner

Aktiv støjreduktion og retrodesign

Nothing på hovedet

Stax: Elektrostatisk ikon får nyt liv

Denne gadget kan forvandle din flyvetur

Nye funktioner til Sonos Ace

Studiehovedtelefoner til hjemmebrug

Sennheiser lover trådløs lyd i kablet kvalitet

Anker-propper nu med Dolby Audio

Åbne hørepropper fra Sennheiser

Bowers & Wilkins' trådløse bliver endnu bedre