Hovedtelefoner fra Alfa Romeo

Lækkert design og rå ydelse er Alfa Romeos varemærke. Om hovedtelefonerne lever op til det vil vise sig.

Hovedtelefoner fra Volkswagen kan næppe være særligt sexede, men når italiensk design blandes med legendarisk status, kan selv hovedtelefoner se attraktive ud. Tidligere har vi skrevet om Ferrari hovedtelefoner by Logic3 og nu kommer hovedtelefoner med Alfa Romeo design.Det vil sige, de er ikke Alfa Romeos eget design, men navnet er licenseret til produktion af hovedtelefoner med det legendariske navn broderet eller trykt på hovedtelefonerne.

Indtil videre handler det om tre modeller i forskellige farver. Ørepropperne Mito og Guilietta i rød, sort eller sølv, og hovedtelefonerne Guilietta i sølv/sort eller rød/sølv.

Hovedtelefonerne bruger 40 mm elementer i lukket kammer og har logo trykt på siderne, mens Alfa Romeo er broderet på hovedbøjlen.

Mito-propperne og Giulietta-propperne bruger begge bittesmå neodymium-magneter for potent bas og dynamik, og alle modeller har fjernbetjening på ledningen og mikrofon, således at man kan styre musik og samtaler uden at tage hovedtelefonerne af hovedet.

Foreløbig er de kun tilgængelige på den engelske Alfa-klubs hjemmeside, og du finder dem her.

Åh ja, hvis du studser over navnene, så er de selvfølgelig hentet fra Alfa Romeo modellerne Mito og Giulietta. Tjek dem ud her.

Les videre
Exit mobile version