Nyhed

Dæmp støjen med Sony WF-C700N

De farverige hørepropper lukker larmen fra omgivelserne ude.

De nye WF-C700N er i den mere prisvenlige ende af Sonys serie af trådløse hørepropper med støjdæmpning. De er lidt mere avancerede end WF-C500 og fås i flere pastelfarver.

Men langt vigtigere er det, at Sony har tilføjet støjdæmpning med Adaptive Sound Control, som tilpasser dæmpningen til lydene udenfor. Sidder du i toget, justeres støjdæmpningen, så de lukker så meget af suset ude som muligt, og er du så heldig at sidde i et åbent landskab, tilpasses dæmpningen til støjen der.

Når man har brug for det, kan man aktivere Ambient Sound Mode, som slipper lyd igennem, uden at du behøver at tage propperne ud. Det gør det nemmere at føre en kort samtale.

WF-C700N. (Foto: Sony)

Hørepropperne har også Sonys DSEE (Digital Sound Enhancement Engine), som skal give bedre balance i lyden fra de 5 mm store drivere  på indersiden.

I Sonys Headphones Connect-app kan man selv vælge EQ efter egen smag. Det er også her, man indstiller støjdæmpning og vælger Multipoint-tilslutning, som bliver tilgængelig i en firmware-opdatering til sommer.

Med Multipoint kan man parre to Bluetooth-enheder med hørepropperne, så man kan streame musik fra laptoppen og svare på opkald på mobilen samtidig.

Sony WF-C700N er tilgængelig nu til 1.000 kroner, det samme er hovedtelefonerne WH-1000XM5. Sidstnævnte lanceres i farven Midnight Blue og vil koste 3.200 kroner.

WH-1000XM5 i Midnight Blue. (Foto Sony)
Les videre
Exit mobile version