Beoplay EX Atelier Edition Northern Sky Turquoise

Syvende udgave af Bang & Olufsens Ateler-serie har farver som en nordisk nattehimmel.

Beoplay EX 0005 Limited Edition Northern Sky Turquoise

(Foto: Bang & Olufsen)

Bang & Olufsen har sluppet syvende udgave af deres Atelier Edition, kaldet “Northern Sky Turquoise.”

For de, der ikke har Atelier-modellerne i frisk erindring, drejer det sig om specialudgaver af nogle af firmaets ekisterende modeller, der kun laves i meget få eksemplarer og kun i et meget kort tidsrum. Så hvis du må og skal eje en af dem, er det nu eller aldrig.

Specialudgaven af Besound 2 er hånddyppet i et farvebad, styret af en metronom. (Foto: Bang & Olufsen)

Ligesom flere gange tidligere, er det hørepropperne Beoplay EX og højttaleren Beosound 2, der har fået specialbehandlingen. Beosound 2 har en gradientfarve, der går fra iskold blå til en dybere himmelblå. Og den er i følge Bang & Olufsen opnået med en metronom.

Læs også TEST: Beosound 2 3rd. generation Tredje generation af Beosound 2-højttaleren ligner sig selv, men har fået ny software, der skulle sikre den en god, lang levetid.

En efter en bliver hver Beosound 2 omhyggeligt anodiseret efter en metode, hvor aluminiumsstykket langsomt dyppes på hovedet ned i det turkise farvebad. Hastigheden, hvormed operatøren dypper stykket, øges gradvist i takt med en metronom, efterhånden som det nedsænkes dybere i farvebadet, hvilket sikrer en høj mætning i toppen og en subtil finish i bunden,” siger Christian Bauers, direktør for Bang & Olufsen Atelier.

Pris og tilgængelighed

Ud over farven er Atelier-produkterne identiske med normaludgaverne. Men det har sin pris at være unik.
Beoplay EX koster normalt 2.999 kroner, mens du skal give 5.199 kroner for at blive ejer af et af de blot 100 sæt i Northern Sky Turquoise-varianten.

Beosound 2 3rd Gen Atelier Northern Sky Turquoise koster 39.990 kroner for en af de blot 48 eksemplaerer. Normaludgaven, der fås hele året, koster 22.990 kroner.

Læs også TEST: Bang & Olufsen Beoplay EX B&O’s Beoplay EX er blandt de allerdyreste trådløse hørepropper. Er de også blandt de bedste?
Beoplay EX Atelier Edition Northern Sky Turquoise. (Foto: Bang & Olufsen)
Læs videre
Exit mobile version