Trådløse MicroPod-højttalere

Danske Scandyna har pimpet deres MicroPod-højttalere op med trådløs bluetooth-overførsel.

Navnet på højttalerne er selvfølgelig MicroPod Bluetooth. Med bluetooth-overførsel slipper du både for højtalerkabler og forstærker, og det eneste, du har brug for, er en lydkilde med bluetooth (mobiltelefon, tablet eller computer), foruden strømledning til hver højttaler. Bluetooth er absolut ikke lydmæssigt den bedste måde at overføre lyd på, men det er utvivlsomt den nemmeste og mest universelle. I dette tilfælde synes det derfor fornuftigt.

Scandyna er kendt for deres specielle, hvide højttalere i hårdt plast og gule højttalerelementer i kevlar. Klart inspireret af B&W´s gamle Nautilus-højttalere (der skal vist være en historie her også, som vi ikke er kommet helt til bunds i) og interessant nok også distribueres af Hi-Fi Klubben.

Kabinettet på MicroPod Bluetooth loves at være udviklet med bedst mulig lydgengivelse for øje, ved at reducere stående bølger inde i kabinettet og diffraktioner fra ydre kanter og kabinetflader til et minimum.

Bestykning
Højttalerne, som sælges i par, er bestykket med hver sin ¾-tommers silkedomediskant og en 3-tommers mellemtonebas i kevlar. Kevlar har den fordel, at hver forvrængning, som ikke skal være der, får en modforvrængning og dermed annulleres.

En indbygget Klasse D-forstærker leverer 20 watt. Dette skal være nok til at gengive et præcist lydbillede og en dynamik, ”som normalt høres fra langt større højttalere”.

Alle lydkilder med bluetooth understøttes. Desuden sidder der en 3,5 mm minijakc-indgang på bagsiden til kablet tilslutning af en musikafspiller. Vi vil tro, at denne giver bedst lyd, men kommer næppe til at blive brugt meget af de fleste. Hvad skal man med trådløse højttalere, hvis man ikke har tænkt sig at bruge dem trådløst?

Farver
Højttalerne er tilgængelig i højglasfarverne sort, rød og hvid. Pigge (spikes) af aluminium medfølger for at forhindre vibrationer i at forplante sig til underlaget.

Scandyna MicroPod Bluetooth er tilgængelig hos Hi-Fi Klubben fra februar.

Pris: 1.995,00 kroner

www.hifiklubben.dk

 

Les videre
Exit mobile version