Tegnebogsvenlig Dynaudio-serie

Du behøver ikke fiske high-end-tegnebogen frem for at få lyd Made in Skanderborg.

Foto: Dynaudio

Dynaudio er nok bedst kendt for sine high-end-modeller, men de fremstiller faktisk også højttalere til mere tilgængelige priser.

Med en startpris på 4.500 kroner parret er Emit M10 med 14 cm bas og Dynaudios fine 28-mm diskant (se billedet herunder) ikke voldsomt dyr. Og så ser de endda godt ud. Emit-serien er udført i mat sort eller hvid lak, i stedet for den billige vinylfinish, som DM-serien havde.

Trods prisen er Emit M10 forsynet med Dynaudios fine 28-mm diskant. Foto: Dynaudio

M20 er en større model med 17 cm bas til en tusindlap mere. Den gulvstående M30 med to 17-cm basenheder er naturligt nok den dyreste til 13.000 kroner parret, mens den nye centerhøjttaler koster 4.000 kroner.

Foreløbig der er ingen forlydender om trådløse versioner med indbygget forstærker. Den slags er stadig forbeholdt Xeo-serien, der starter ved 13.000 kroner parret.

Foto: Dynaudio

Dynaudio

Les videre
Exit mobile version