Spendor A-serien: Endnu bedre end før

Britiske Spendor lancerer en opgraderet A-serie. Med nye enheder, forbedret kabinet og yderligere finjusteret lydkarakter.

Spendor-A1.2-Black-Lifestyle

(Foto: Spendor)

Hvis du ikke kender Spendor, så er det en anerkendt britisk højttalerproducent, faktisk en af de få, der har licens til at lave den legendariske BBC LS3/5A-højttaler. Og i de senere år har deres A-serie været den bedst sælgende: Et sikkert valg for mange kræsne hi-fi-entusiaster siden lanceringen i 2017. Nu kommer en opdateret udgave af serien med fire nye modeller, der lover endnu bedre lyd end deres forgængere. Serien består af en kompakt gulvhøjttaler og tre gulvmodeller, alle med betydelige opgraderinger.

Spendor A2.2 Walnut Pair scaled
Spendor A2.2 i valnød. (Foto: Spendor)

Bedre præcision og renere lyd

Den største nyhed er ifølge producenten det omfattende arbejde med at eliminere uønskede vibrationer. Alle modeller har en nyudviklet indvendig afstivning med dæmpningsmateriale fra Sorbothane. Dette reducerer efterklang og baggrundsstøj fra kabinettet, hvilket resulterer i en renere og mere præcis gengivelse af både instrumenter og stemmer.

Læs også TEST: Rogers LS3/5A De over 50 år gamle højttalere har aldrig været bedre end nu, og de leverer noget, få andre højttalere formår.

Det nye afstivningssystem skulle også give et mere præcist stereobillede, hvor instrumenter og sangere får en tydeligere placering i lydbilledet. Dette skulle især kunne mærkes på de større gulvmodeller, da de har mere at vinde ved en mere effektiv afstivning.

Spendor A4.2 Walnut Speaker scaled
Spendor A4.2 i eg. (Foto: Spendor)

 

Nye enheder i topmodellerne

A4.2 og A7.2 har en helt ny diskant med en blød 27 mm dome og et bredt ophæng. Den nye diskant sidder i et separat kammer, hvilket skulle give en mere åben og naturlig diskantgengivelse.

Basenhederne er også blevet opgraderet. Nye ophæng og forbedret centreringsophæng giver bedre kontrol over membranen, hvilket skulle resultere i en strammere og mere præcis bas. Det nye delefilters lavere delefrekvens bidrager til mindre belastning af enheden og en mere sammenhængende og naturlig lyd.

Spendor A7.2 i hvid. (Foto: Spendor)

 

Lettere at drive

Det nyudviklede delefilter gør også højttalerne lettere at drive. Det betyder, at A4.2 og A7.2 nu burde fungere bedre med billigere forstærkere, selv om de stadig vil have gavn af kraftigere elektronik.

Læs også Klassikere: Rogers LS3/5A monitorhøjttaler Uden kommercialiseringen af denne undselige højttaler var den forblevet en godt bevaret hemmelighed blandt BBC’s teknikere.

Gulvmodellerne har fået en nyudviklet basrefleksport for at give bedre timing og præcision i bassen. Sammen med en forbedret luftgennemstrømning i kabinettet sikrer det, at højttaleren spiller lige godt ved enhver lydstyrke.

(Foto: Spendor)

Spendor A-serie: Pris og tilgængelighed

Den opgraderede højttalerserie består af fire modeller. De nye priser kendes ikke endnu, men forgængerne giver formentlig en ide om, hvor de vil lande prismæssigt:

De nye udgaver bliver tilgængelige fra april.

Dansk forhandler er Exotic Audio.

Mere info: spendoraudio.com

Læs videre
Exit mobile version