Nyhed

Sonos trækker i land og lover ny løsning

Alle produkter vil fortsat fungere efter maj, lover Sonos' CEO, Patrick Spence.

(Foto: Producent)

Først annoncerede Sonos, at nogle af firmaets ældste produkter ikke længere vil få software-opdateringer efter maj måned i år. Så udbrød der en sand shitstorm blandt Sonos-brugere på de sociale medier, og dernæst forsøgte Sonos at gyde olie på vandene ved at forklare sig uddybende.

Dine ældre produkter holder ikke op med at fungere, sagde Sonos til Lyd & Billede og forklarede, at de gamle produkter blot måtte placeres i deres eget netværk, der så ville fortsætte med at fungere som hidtil.

Og ellers kan du jo “genanvende” dit gamle produkt og købe en ny Sonos-højttaler med 30% rabat via Sonos’ Trade Up-program, foreslog Sonos.

Men, sagde flere brugere, vi har jo kunnet købe de “forældede” produkter som spritnye indtil for ganske nylig?

Og, spurgte andre brugere, hvad med sikkerheden? Man risikerer jo at ende med et antal Sonos-højttalere på et separat usikkert netværk, som man absolut ikke bør forbinde sin smartphone med, da det jo netop ikke bliver opdateret?

Undskyld!

Og nu trækker Sonos så i land. CEO Patrick Spence har netop offentliggjort et indlæg på Sonos’ officielle blog, hvor han lover bod og bedring.

“Vi hører jer. Vi gjorde ikke dette på den rigtige måde til at begynde med. Det vil jeg gerne undskylde for,” skriver Sonos-chefen.

Han fortsætter med at forklare vejen frem og kommer med en række løfter:

“Jeg håber, at I kan tilgive vores fejltrin, og giver os en chance for at genvinde jeres tillid. Uden jer ville Sonos ikke eksistere,” slutter Patrick Spence sit indlæg.

Les videre
Exit mobile version