Smart og fleksibel soundbar

Den lækre Fidelio HTL9100 fra Philips, er en soundbar med aftagelige højttalere. Du bestemmer selv, om den skal levere 2.1 eller surroundlyd.

Soundbars er den nemmeste måde at få meget bedre tv-lyd på. Men de færreste af dem leverer nogen særlig overbevisende surroundeffekt på film. Fidelio HTL9100 lover at være undtagelsen.

Philips satser hårdt på Fidelio som mærkevare for produkter med ekstra god lyd, og denne unikke soundbar skal ramme plet hos alle, der kræver god lyd i stuen. Og samtidig vil have en diskret og fleksibel højttalerløsning.
Den har nemlig to højttalere – en på hver side – som kan tages af og sættes bag eller ved siden af sofaen. En smart løsning for dem, som ikke vil have højttalere hængende på væggen på permanent basis. Begge højttalere er trådløse, så man slipper for at trække højttalerledninger over gulvet for at få surroundlyd.

Man behøver ikke at koble dem til et lokalt netværk, sender og modtager sidder nemlig i Fidelio HTL9100 og streamer lyden ukomprimeret direkte til baghøjttalerene.

Bedst af alt, højttalerne har indbygget genopladelige batterier, med omkring 10 timers drift, og lader, når de er tilsluttet soundbaren foran tv´et .

Philips fortæller, at en sensor registrerer om soundbaren ligger på et bord eller er monteret på væggen og justerer lyden derefter. Soundbaren, som kommer til salg i maj 2013, har en ekstra HDMI-indgang, således at man kan tilslutte en spilkonsol eller en anden lydkilde, og den har desuden trådløs Bluetooth-overførsel. Således at man kan streame musik fra smartphone eller tablet til soundbaren.

Les videre
Exit mobile version