Radia-serien er nu komplet – ja, de laver højttalere igen

Efter mange års fokus på forstærkere fuldender britiske Arcam nu deres populære Radia-serie med seks nye højttalere. Og der er en særlig bonus til dem, der udelukkende køber Arcam.

ARCAM 4

(Foto: Arcam Audio)

Det britiske hi-fi-mærke har i årtier været mest kendt for deres forstærkere. Men her i deres 50-års jubilæumsår har de besluttet, at det ikke er nok at levere hjernen til anlægget – de vil også levere stemmen.

På den nylige ISE-messe i Barcelona løftede Arcam sløret for en fuld serie af Radia-højttalere, hvilket markerer deres comeback til højttalerdesign for første gang i mange år. Lanceringen sker som led i en løbende udbygning af Radia-serien, der oprindeligt blev introduceret i 2023 og siden er blevet udbygget med både to-kanals- og AV-grej.

Læs også Nyhed: Arcam Radia er en ny, komplet hi-fi-familie Tre nye forstærkere, en streamer og en CD-afspiller blev præsenteret i London.

Serien er ikke bare et halvhjertet forsøg på at fylde huller i sortimentet. Den består af seks modeller, der dækker alt fra den intime lytteoplevelse til den fuldblods hjemmebiograf:

Arcam Radia R15: Kompakt tovejs-reolhøjttaler med en 130 mm MCC-enhed: Pris: £1.699 (ca. 18.500 kr.) pr. sæt

Arcam Radia R25: Stor tovejs-reolhøjttaler med en 165 mm MCC-basenhed. Pris: £2.599  (ca. 28.500 kr.) pr. sæt.

Arcam Radia R35: Trevejs-gulvhøjttaler bestykket med tre 130 mm basenhederPris: £3.998 (ca. 44.000 kr.) pr. sæt.

Arcam Radia R45: Flagskibs-gulvhøjttaler med tre 165 mm basenheder og en dedikeret mellemtone. Pris: £5.998 (ca. 66.000 kr.) pr. sæt.

Arcam Radia R35C: Centerhøjttaler optimeret til dialog og klangmæssigt match til serienPris: £1.699 (ca. 18.500 kr.) pr. stk.

Arcam Radia R25B: Aktiv subwoofer med en 250 mm enhed og 750W digital forstærkerPris: £2.599 (ca. 28.500 kr.) pr. stk.

Visuelt følger højttalerne Radia-seriens stramme industrielle design i sort valnøddefiner med de karakteristiske gule detaljer, som komplementerer de nye AV-forstærkere, vi tidligere har dækket. Frontstoffet er magnetisk fastgjort.

Læs også TEST: Arcam Radia A25 Arcam Radia A25 er en integreret forstærker blottet for pynt og dikkedarer, men alt det vigtige er der.

Arcam har ikke fulgt retro-tendenden og blot støvet de gamle tegninger af. Alle de passive modeller er udstyret med en 25 mm aluminiums-diskanthøjttaler monteret i en “Acoustic Lens” waveguide.

ARCAM 3

Waveguiden fungerer som en mekanisk kobling, der kontrollerer diskantens spredningsmønster, så det de øvrige enheders spredning, hvilket skulle sikre en mere homogen fasegang og et stabilt stereobillede. Bas/mellemtoneenhederne er konstrueret i Micro Ceramic Composite (MCC), mens de dedikerede mellemtoneenheder i trevejs-modellerne benytter såkaldt Deep Ceramic Composite (DCC) for øget stivhed.

Læs også TEST: Arcam Radia ST5 Arcam Radia ST5 er skabt til at levere musikstreaming til de matchende forstærkere i serien.

Det mest interessante for dem, der overvejer et rent Arcam-system, er integrationen via Anechoic EQ (AEQ). Hvis man parrer højttalerne med de nye SA35 eller SA45 streaming-forstærkere, kan systemet indlæse en korrektionskurve baseret på laboratoriemålinger foretaget i Arcams egne lyddøde rum.

Det fjerner de mest markante ujævheder fra selve højttalerens frekvensgang, før lyden overhovedet forlader forstærkeren. Hvad der sker, når man placerer højttalerne i et lytterum, er en anden sag. Højttalerne forventes at lande i butikkerne i løbet af maj 2026.

Mere info: Arcam

Læs videre
Exit mobile version