Nyhed

Økonomisk 2.1-soundbar fra Sony

Hvis du vil løfte lyoplevelesen fra det flade TV uden at lette på den tunge tegnebog, kan Sony HT-S400 være et bud. Den byder på både 2.1-lyd - og forrygende fagtermer.

S400 lifestyle Large

S400 lifestyle Large

Hvis du vil have bedre lyd på det flade TV, men uden at ofre både opsparingen og stuen på en komplet hjemmebiograf, er en soundbar en praktisk løsning. Og den nye Sony HT-S400 ser ud til at kunne løse behovet for mange.

Der er tale om et 2.1-kanalers system, altså en soundbar med separat subwoofer. Men ingen baghøjttalere. For at opnå en vis virtuel surroundeffekt bruger Sony noget, som de har valgt at kalde S-Force PRO Front Surround-teknologi.

De flotte fagtermer fortsætter i beskrivelsen af HT-S400 soundbaren, hvor vi får at vide, at frontenhederne er af typen X-Balanced – hvilket betyder, at de er firkantede i stedet for runde. Og med Separated Notch Edge-teknologi, der betyder, at kantophænget har riller.

Om subwooferen får vi at vide, at den er trådløs og udstyret med en stor 160 mm basenhed. At kalde en 6,5″ enhed “stor” er at strække tillægsordene en smule, men den skal såmænd nok levere en fornuftig bund i en ikke alt for stor stue.

Sony HT-S400 er et prisbilligt 2.1-sæt med soundbar og trådløs subwoofer. (Foto: Sony)

Da vi er i den økonomiske prisklasse, kan det ikke betale sig at spørge om Dolby Atmos og lignende finesser. Soundbaren understøtter Dolby Digital og ukomprimeret LCPM. Færdig. Har du et Sony Bravia-TV, kan HT-S400 forbindes trådløst med Bluetooth. Men der er vanlig HDMI ARC og optisk digitalindgang.

På Sonys webside kan vi læse, at soundbaren måler 90 cm i bredden og 6,4 cm i højden, og subwooferen tilsvarende 19,2 x 38,7 x 40 cm (BxHxD).

Pris og tilgængelighed

HT-S400 kan købes fra april 2022 til en vejledende pris på 2.300 kroner.

Les videre
Exit mobile version