Nyhed

Nye conceptmodeller fra Q Acoustics

Med Concept 30, 50 og 90 er Q Acoustics i en prisklasse, hvor de fleste kan være med.

Britiske Q Acoustics udvider nu sin Concept-serie af højttalere til stereo og hjemmebio. Denne gang er vi prismæssigt i et forholdsvis tilgængeligt prisleje, men Q Acoustics lover, at de nye modeller har arvet flere af teknologierne fra topmodellen Concept 500. Det gælder blandt andet “Gelcore”-kabinetter, der er bygget som en sandwichkonstruktion med flere lag træ, adskilt af et geleagtigt mellemlag, der dæmper kabinetvibrationer.

Læs også En vægtklasse op Q Acoustics sprænger sit budget-image med et slagskib af en topmodel.

Både 5″ bas/mellemtoneenheden og diskanten på 25 mm er konstrueret specielt til de tre nye modeller, Concept 30, 50 og 90. Enhederne er monteret på en stiv 3 mm aluminiumsbaffel, der igen er fastgjort til kabinettet.

Concept 50 er en velvoksen gulvhøjttaler. (Foto: Q Acoustics)

Concept 50 er en slank gulvhøjttaler på godt en meter i højden og med to 5″ bas/mellemtonenheder i D’Appolito-konfiguration over og under diskanten.

Concept 30 er en kompakt standermodel. (Foto: Q Acoustics)

Concept 30 er en kompakt tovejs standerhøjttaler med en enkelt bas/Mellemtonenenhed og samme diskant. Og centerhøjttalreren Concept 90 gør det muligt at bruge højttalerne i et hjemmebiosystem.

Med en pæn følsomhed (ca. 90 dB på Concept 50 og Concept 90 og 87 dB på Concept 30) samt en impedans, der kun lige akkurat dykker under 4 ohm, burde højttalerne være forholdsvis nemme at drive – også for mindre muskelsvulmende forstærkere og receivere.

Concept 90 fuldender serien med en centerhøjttaler til hjemmebiofolket. (Foto: Q Acoustics)

Pris og tilgængelighed:
Concept 30 koster 8.999 kroner for et sæt. Concept 50 koster 19.499 kroner parret, imens centerhøjttaleren Concept 90 koster 6.499 kroner. Et hjemmebiosystem med alle ovenstående modeller plus en aktiv subwoofer, QB12, kan købes til 40.999 kroner. Højttalerne er kan købes fra slutningen af oktober.

Q Acoustics

Les videre
Exit mobile version