Nyhed

Mission 770 genopstår – i England

Mission 770 er tilbage. Og det samme er Missions højttalerproduktion på engelsk jord.

770 Black Lifestyle 5 2

770 Black Lifestyle 5 2

En af klassikerne i den engelske højttalerhistorie, Mission 770, er tilbage. Konstruktionen stammer oprindelig fra 1978, men er nu atter i sat i produktion. Og ikke blot det, men Mission bygges atter på engelsk jord. IAG (International Audio Group), der i dag ejer Mission, har valgt at lægge produktionen i Huntingdon i England, hvor Mission oprindelig blev bygget.

IAG havde allerede sin udviklingsafdeling i Huntingdon, men har nu udvidet med en 800 kvadratmeters højttalerfabrik. Mission flyttede for mange år siden produktionen til Asien for at spare penge. Men i en tid med coronanedlukninger, høje brændstofpriser og Brexit er det pludselig blevet attraktivt at trække produktionen hjem i England.

Mission 770 er en af klassikerne. Og nu kan den købes igen. (Foto: IAG)

Den genskabte Mission 770 ligner sit 44 år gamle forbillede med 8″ basenhed med mælkefarvet polypropylenmembran og 28 mm diskantdome, men er naturligvis opdateret med moderne komponenter fra inderst til yderst. Kabinettet, der har den velkendte hvide front, fås i valnøddefiner og sort. Et stativ er med i prisen, som er 33.999 kroner for et sæt.

Vi vender tilbage med en test.

 

Les videre
Exit mobile version