Nyhed

Magico S3 ultra highend-højttalere

Magico S3 spiller op i ultra-highend-klassen.

Med begrænset tilgængelighed og et formidabelt højt prisniveau er højttalere fra Magico ikke noget, man støder på hos den lokale radioforhandler. De fleste Magico-højttalere koster sekscifrede beløb for et par, og flagskibet M9 koster flere millioner.

Helt så kostbar bliver Magico S3 ikke, men den hører alligevel til i højttalernes ultra-highend-klasse.

Magicos Alon Wolf siger, at den nye S3 MK II i høj grad er baseret på løsningerne fra M9.

Højttalernes kabinet er helt nyt og bygget op med fire ekstruderede aluminiumspaneler af varierende tykkelse, op til 5 centimeter. Panelerne, som frontpladen, er tilpasset hinanden for at fjerne skarpe kanter, og toppladen er konveks for at dæmpe diffraktioner fra kabinettet. I bunden hviler en ekstra tyk bundplade på en trepunkts udrigger.

Magico er blandt de bedste til at kontrollere og dæmpe kabinetresonanser. Den avancerede indvendige konstruktion med fastskruede kabinetforstærkninger kombineres med måling af kabinetresonanser med en 3D-laser, for finde ud hvor forstærkning og dæmpning skal anbringes i kabinettet. Magico siger, at de har dæmpet resonanserne med 30 procent sammenlignet med forrige generation S3.

Foto: Magico

De har også brugt en Klippel nærfeltskanner, en mikrofon som roterer rundt om en højttaler, der hænger frit. Den laver 3D-målinger af omgivelserne, derefter af højttalernes respons, og så trækkes målingerne fra rummet fra i regnestykket, så man får data, som kan beregne, hvordan højttaleren vil opføre sig i et almindeligt rum.

Sammen med helt nye højttalerenheder skal det give S3 MK II bedre ydelse end forgængeren.

Højttalerne er udstyret med Magicos nye diskantenhed, som er baseret på enheden i M9, med en 28 mm diamantbelagt beryllium-membran. Ifølge Magico skal den have den laveste forvrængning, der nogensinde er målt fra en diskantenhed. Den fem tommer store mellemtone og de to ni-tommers basenheder er alle fra Magicos 8. generation, hvor mellemtonemembranen er lavet på en kerne af aluminium, belagt med grafén og kulfiber.

Basenhederne bruger også membraner med en kerne af aluminium og noget de kalder grafén og kulfinér, som er vævet i et heksagonalt mønster og er 50 gange stivere end almindelig kulfiber.

Magico S3 MK II kommer til salg i løbet af første kvartal 2023, et par vil koste fra 623.000 kroner, afhængigt af finish.

Tekniske data:

Alle fotos: Magico
Les videre
Exit mobile version