Fyne Audio F1-8S er ny lillebror i topklassen

Fyne Audio F1-8S er hverken lille eller billig, men dog stadig mere betalelig og indretningsvenlig end sine større søskende.

F1 8S lifestyle

(Foto: Fyne Audio)

Skotske Fyne Audio har ubeskedent opkaldt sin topserie efter motorsportens topklasse, Formel 1. Nu udvides serien med gulvhøjttaleren F1-8S, der har lidt mindre slagvolumen end de største gulvmodeller, F1-10 og F1-12 (med henholdsvis 10″ og 12″ koaksialenhed). I følge Fyne byder den slanke højttaler på et skarptskåret lydbillede og endnu bedre dynamik. Og i et kabinet, der er lettere at finde plads til i indretningen.

I virkeligheden kan F1-8S ses som en gulvudgave af standerhøjttaleren F.1-8. Der anvendes en modificeret udgave af den 8″ IsoFlare koaksialenhed, der bruges i den kompakte F1-8. Enheden har fået opgraderet sit kantophæng, ligesom det kryogenbehandlede(!) delefilter er tilpasset til det større kabinet.

Læs også Nyhed: High End 2022: Klassisk design hos Fyne Audio Fyne Audio viste fuld vintagestil på High End-messen i München.

I følge Fyne Audio har højttaleren samme spillestil og musikalske formidling som F1-8. Men med forbedret dybbas og dynamik i kraft af det større kabinet. Følsomheden er forholdsvis høj (91 dB), hvilket skulle gøre den kompatibel med de fleste forstærkere. Også single-endede rørforstærkere.

Prisen er 125.000 kroner for et sæt.

Medlyd

Læs videre
Exit mobile version