Nyhed

Designhøjttalere fra Philips

Philips er gået sammen med Georg Jensen, Kvadrat og Muirhead.

Philips er gået sammen med designvirksomheden Georg Jensen og tekstilproducenten Kvadrat om en serie anderledes og skarpt formgivne elektronik-produkter. Det er foreløbig blevet til en powerbank og to trådløse Bluetooth-højttalere. Philips har tidligere også arbejdet sammen med Georg Jensen om design af et af firmaets TV’er.

Højtaleren findes i to udgaver, med batteritider på henholdsvis seks timer og 20 timer på en opladning.

Toppladen er i poleret stål og resten er beklædt med højttalerstof i en uldblanding, der skulle lade lyden passere uhindret igennem. Der er indbygget mikrofon, så man kan lave håndfrie opkald. Endelig kan to Georg Jensen-højttalere parres for at få stereolyd.

På powerbanken er beklædningen ikke uldstof, men bæredygtigt læder fra skotske Muirhead.

Philips JS30 Georg Jensen-højtaler koster 1.499 kroner, mens den større JS50 (billedet) koster 2.199 kroner. JP10 Georg Jensen Power Bank koster 1.099 kroner.

Les videre
Exit mobile version