Nyhed

Denon DHT-S218: Slank Atmos-soundbar fra Denon

Denon DHT-S218 er en slank soundbar med Dolby Atmos og 'indbygget subwoofer'.

Foto: Denon

Denon DHT-S218 er en Dolby Atmos-soundbar, hvor producenten lover en imponerende lydkvalitet og kraftig basrespons, på trods af at der ikke er nogen ekstern subwoofer her. Alt er indbygget i den prisvenlige soundbar.

Vær opmærksom på, at Dolby Atmos her kun opnås via processering, da der ikke er dedikerede tophøjttalere til at lede lyden op mod loftet.

Foto: Denon

“Krystalklar dialog”

Denon lover “krystalklar dialog” og en stor, rig biografoplevelse fra et kun 6 cm højt, elegant kabinet. Soundbaren har indbygget understøttelse af det rumlige 3D-lydformat Dolby Atmos, som vil tage lydoplevelsen “til nye højder” for ejere af moderne 4K-TV’er. Og med eARC-lydreturkanal er det nemt at hente Dolby Atmos-lydsporet direkte fra TV’ets HDMI-stik. HDMI-kabel medfølger i øvrigt.

Læs også Soundbar: Sådan får du den bedste TV-lyd Når en soundbar ikke skal være et kompromis, er det vigtigt at holde tungen lige i munden - og pengene lidt løsere i lommen. Det betaler sig.

Denon DHT-S218 har dedikerede diskant- og mellemtoneenheder samt to nedadrettede 3-tommers basenheder. At kalde dem subwoofere må stå for marketingafdelingens regning, men de burde kunne præstere en fyldig nok basgengivelse.

En af de to 3-tommers basenheder på undersiden. Foto: Denon

Subwooferudgang

Til gengæld har soundbaren en dedikeret subwooferudgang, så den kan forbindes med kabel til en ekstern subwoofer. Det udvider efter vores mening anvendelsesmulighederne en hel del.

Musikstreaming sker via Bluetooth, og soundbaren understøtter også Bluetooth LE for lav latenstid. Den har også en dedikeret HDMI-indgang ud over lydreturkanalen. Har du et TV uden lydretur (ARC/eARC), kan du altså tilslutte Chromecast eller Apple TV gennem soundbaren og derefter fra soundbaren til TV’et. Godt tænkt.

DHT-S218 er lav nok til ikke at blokere for billedet, når den ligger foran TV’et. Alternativt kan den vægmonteres ved hjælp af ‘nøglehulsbeslag’ på bagsiden.

Fjernbetjening medfølger, men lydniveauet kan også justeres med TV’ets fjernbetjening. Foto: Denon
Læs også Hver en krone værd Denon AVR-X2800H tilbyder et væld af funktioner, gode tilslutningsmuligheder og kraftfuld lyd - til en meget fordelagtig pris. Et rigtig godt køb!

Andre funktioner

Derudover tilbyder DHT-S218 følgende funktioner:

 

Foto. Denon

Denon DHT-S218: Tilgængelighed og pris

Den kompakte lydplanken koster bare 1.999 kroner og forventes på lager den 20. april.

Mere info: hifiklubben.dk

Les videre
Exit mobile version