Nyhed

Audio Pro lancerer multirumshøjttaler

Audio Pro A10 har stemmestyring og kan kobles sammen med flere højttalere.

(Foto: Audio Pro)

Den kompakte højttaler kan stemmestyres med Amazon Alexa og kan bruges sammen med flere højttalere i et trådløst netværk. Så kan man sætte højttalere i flere rum og spille musik i dem alle sammen samtidig, hvis man vil.

Audio Pro A10 kan f.eks. bruges med Audio Pros C3, C5A og ikke mindst Drumfire, som vi testede for nylig.

Inden i A10 sidder der en lille subwoofer, som tager sig af bassen under 300 Hz, mens en BMR-enhed (flad fuldtone-enhed) tager sig af resten.

(Foto: Audio Pro)

Højttaleren kan placeres overalt og betjenes med knapper på toppen eller med Audio Pros app. Den kan også hænges på væggen med vægbeslag og har Bluetooth og analog lydindgang (AUX), og fås i lyst eller mørkegråt stof.

A10 kommer til at koste ca. 1.500 kroner og er tilgængelig ved månedsskiftet oktober/november.

(Foto: Audio Pro)

 

Les videre
Exit mobile version