Ambeo Soundbar Mini: Budgetvenlig model fra Sennheiser

Med den nye, mere overkommelige Ambeo Soundbar Mini vil Sennheiser ind i flere danske hjem.

AMBEO Soundbar Mini Iso TV Use Landscape RGB 1920x1080 1

Sennheiser blæste os omkuld for et par år siden med den fantastiske – men svinedyre – Ambeo Soundbar (der siden har fået tilnavnet Max). Den gav den bedste surround-effekt uden baghøjttalere, vi nogensinde har hørt.

Vi har ventet længe på en mere overkommelig version af denne fantastiske teknologi, og sidste år fik vi drømmen opfyldt med den fremragende Ambeo Soundbar Plus. Prisen for den var dog 50 procent højere end for en af vores favoritter, Sonos Arc, hvilket ikke ligefrem gjorde den til hvermandseje.

I dag kan vi dog glæde os over, at Sennheiser er på vej med en mere budgetvenlig version. Nemlig Ambeo Soundbar Mini.



sennheiser ambeo soundbar_mini_detail_dtsx_final
Foto: Sennheiser

Antal kanaler

Ligesom sin storebror Plus understøtter Mini op til 7.1.4-lyd. Men det vågne øje vil bemærke, at den ikke har nok højttalere: Seks højttalerenheder i alt. Sennheiser bruger såkaldt “channel mapping”, som skal optimere arbejdet mellem højttalerenhederne for at forsøge at genskabe et 7.1.4-lydbillede.

Læs også TEST: Sennheiser Ambeo Soundbar Plus og Ambeo Sub Sennheiser hævder, at deres Ambeo Soundbar Plus ikke har brug for baghøjttalere, for at omringe dig med lyd. Og det stemmer faktisk.

Højttalerenhederne er i øvrigt fordelt således: To fuldtoneenheder peger fremad, og to peger ud til siderne. To basenheder sidder ovenpå, og vi forestiller os, at disse også spiller mellemtone, så de kan udnytte loftet til at genskabe den 360-graders effekt, der er nødvendig for Dolby Atmos-indhold.

Ambeo Soundbar Mini har færre højttalerenheder end den større Soundbar Plus, så det er sandsynligt, at surround-effekten ikke vil være helt den samme. Vi har derimod en formodning om, at Sennheiser formår at fremtrylle mere højde i lydbilledet, end Sonos har opnået med Beam G2, som slet ikke har nogen højttalere på toppen.

Illustration: Sennheiser

Rumkorrektion og subwoofer

Sennheiser-soundbaren har også indbygget højttalerkalibrering og rumkorrektion takket være indbyggede mikrofoner, der måler direkte lyd og refleksioner. Dette gør underværker hos begge de større modeller, og vi ser ingen grund til at tro, at det ikke også vil fungere rigtig godt i den mindste version. Som størrelsesmæssigt ser ud til at lande et sted mellem Sonos Beam og Sonos Arc. Så helt mini er den altså ikke.

Du kan tilslutte op til fire trådløse subwoofere af typen Ambeo Sub, og den automatiske kalibrering fungerer også med dem. Det bliver dog dyrt – hver subwoofer koster 6.690 kroner …

Foto: Sennheiser

Sennheiser Ambeo Soundbar Mini: Pris og tilgængelighed

Sennheiser Ambeo Soundbar Mini kan bestilles nu og koster 6.300 kr. uden subwoofer.

Mere info: sennheiser-hearing.com

Læs videre
Exit mobile version