Prof-projektor fra Optoma

Prof-projektoren ProScene EH7700 kendetegnes af høj lysstyrke og hele 360 graders monteringsfleksibilitet.

Den nye Optoma ProScene EH7700 er en professionel installationsprojektor. Formålet kan være koncerter, indkøbscentre, udstillinger, auditorier osv. Opløsningen er af typen WUXGA, altså hele 1920 x 1200 pixels i billedforholdet 16:10.

Høj lysstyrke
Skal man projicere store billeder i indkøbscentre og udstillinger, hvor der er meget lys, behøver man en projektor med høj lysstyrke. Derfor er EH7700 specificeret til hele 7000 Lumen, som er omtrent tre gange højere end en almindelig hjemmebiografprojektor og dobbelt så meget som en typisk kontorprojektor. For at få det hen, har projektoren to lamper. For lavere strømforbrug og øget lampelevetid kan projektoren alternativt bruge én lampe ad gangen og veksle mellem de to med jævne mellemrum. Så går lysstyrken selvfølgelig også noget ned.

Udskiftelig optik
Optikken er udskiftelig, således at det står en frit for at vælge objektiv efter formålet. Fem forskellige asfæriske objektiver er tilgængelige. Desuden kan farvehjulet nemt udskiftes, uden at åbne låget på projektoren, og man kan vælge mellem to hjul. Standard farvehjul maksimerer lysstyrken, mens udvidet farvehjul giver bedre farvedybde og højere farvenøjagtighed.

24/7 og vedligeholdelsesfri
Projektoren, som er af typen DLP, er specificeret til at kunne stå tændt hele tiden, 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Den kan installeres i hvilken som helst vinkel over en fuld 360 graders akse. Om det er væg, tag eller gulv, der skal projiceres mod, spiller ingen rolle.

Da det er en DLP-projektor, har den ikke noget støvfilter, som skal vedligeholdes. Den er så godt som vedligeholdelsesfri, hvilket er vigtigt for sådanne installationer.

Motoriseret indstilling
Optoma EH7700 har motoriseret, optisk linsejustering, fokus og zoom, således at den kan installeres der, hvor man ønsker og efterfølgende styre den til et optimalt billede med fjernbetjeningen. Apropos fjernbetjening har OPtoma efter ønske fra brugerne inkluderet et kabel, så den pålideligt kan operere via professionelle styringssystemer.

Lysstyrketilpasning
Projektoren har fået to nye funktioner. Brightness Matching gør, at flere sammenkoblede projektorer nemt får samme lysstyrke ud, og samtidig har EH7700 et kraftigt 3D farvetilpasningssystem, som gør, at primær- og sekundærfarverne, foruden hvidniveau, kan justeres uafhængig for bedst mulig farvebalance.

Optoma har dedikeret support- og serviceafdelinger, som hjælper med installation og service af projektoren.

Pris
Da dette er en professionel installationsprojektor med serviceaftale, er prisen også derefter. Vi taler nærmere bestemt om 90.000 kroner.

www.optoma.dk

Les videre
Exit mobile version