Denne har du næppe set før

Linjerne minder om en rendyrket sportsvogns, men du ser på SIM2´s nye Fuoriserie DLP-projektor.

I lighed med andre rødlakerede italienske fuldblods lækkerier, er Fuoriserie legetøj for store drenge. DLP-projektoren fra italienske SIM 2 er flagskibsmodellen blandt deres high-end projektorer. Disse drenge laver ikke kontorprojektorer til kedelige Powerpoint-præstationer, men fuldt trimmede projektorer til seriøs hjemmebiograf.

Fuoriserie-projektoren på billedet herover er håndbygget og bruger et nyt DLP-panel fra Texas Instruments – tre stykker af dem, og et nyt lampearrangement med en 330 W UHP-pære, som skal være i stand til at trykke hele 5000 lumen ud. Det er en hel del mere lys end sædvanligt, de fleste projektorer klarer sjældent over 1500 lumen på papiret, noget mindre i praksis.

Den støtter også DCI-standarden for farverum, som giver mange gange større farvepalet end almindelige HD-projektorer.

Projektoren er ikke billig, cirka 100.000 dollar, og skal vist nok kun laves i 30 eksemplarer. Men man har lov at håbe på, at Fuoriserie-projektoren kan være stamfaderen til billigere projektorer med samme lækre design, bare med nyere teknik.

Les videre
Exit mobile version