Nyhed

Chromecast med Google TV lanceret i Danmark

Fra i dag kan Googles nye Chromecast forudbestilles i Danmark. Den byder blandt andet på fjernbetjening og Google TV. Fra 21. juni er den at finde i butikkerne.

Chromecast med Google TV

(Foto: Google)

I virkeligheden er den nye Chromecast med Google TV ikke helt ny, for den har kunnet købes i udvalgte lande siden 2020.

Det nye er, at produktet nu bliver officielt tilgængeligt i Danmark, inklusive danske streamingtjenester som YouSee og DRTV.

Fysisk er Chromecast med Google TV meget lig sine forgængere: Designet er kompakt og spinkelt og i farven snow. (Foto: Google)

Fra og med i dag kan enheden forudbestilles på Google Store, inden den 21. juni bliver tilgængelig i butikkerne.

Udover YouSee og DRTV giver den nye Chromecast brugerne adgang til alverdens streamingtjenester – f.eks. Apple TV+, YouTube, Netflix, Disney+, HBO Max og Viaplay – og man har adgang til yderligere 6.500 Android-apps via Google Play.

Google TV byder på en ny brugerflade, som samler dit yndlingsindhold samt personlige anbefalinger på ét sted, så man ikke er nødt til at åbne hver enkelt streaming-app for at beslutte sig for, hvad man vil se. (Foto: Google)

Google TV byder på en ny brugerflade, som samler det mest populære indhold fra dine streamingtjenester på ét sted, og samtidig kommer den nye Chromecast for første gang med en fjernbetjening, så du kan klikke dig vej gennem menuerne. Samtidig har den en dedikeret Google Assistent-knap, så brugerne kan søge efter film, serier eller musik med stemmekommandoer.

Via fjernbetjeningen kan man stemmestyre Google TV med Google Assistent. Fjernbetjeningen byder også på to forprogrammerede knapper til hhv. YouTube og Netflix. (Foto: Google)

Chromecast med Google TV kan streame indhold med en opløsning på op til 4K HDR med 60 frames i sekundet. Desuden understøtter den Dolby Vision. Enheden tilsluttes dit TV via HDMI.

Det nye Chromecast koster 529 kroner.

Les videre
Exit mobile version