Nyhed

Vælg mellem mono eller stereo

Specielle jubilæumsmodeller fra Gryphon.

Tiden flyver, når man har det sjovt. Omtrent sådan er essensen af pressemeddelelsen fra Gryphon, som dog også har en mere alvorlig undertone.

Siden starten i 1991 har danske Gryphon bygget nogle spektakulære forstærkere, og Antileon, der kom allerede i 1995, er måske den bedst kendte af dem. Nu kommer der to jubilæumsmodeller kaldet Gryphon Antileon Anniversary, som vil blive tilgængelige i en stereo- og en mono-udgave.

For at markere, at det er 25 år siden, den første Antileon-forstærker kom, bliver der kun lavet 25 stereoudgaver og 25 monopar, alle med en forgyldt grif på toppladen.

(Foto: Gryphon)

Der er kun kosmetiske forskelle mellem Gryphon Antileon Anniversary og de almindelige udgaver af Antileon. Hvilket betyder samme 2 x 150 watt udgangseffekt i fuld klasse A hele vejen, understøttet af strømreserver på 670.000 mikrofarad (μF).

Forstærkerne er dedikeret til mindet om Josef Riediger, som var Gryphon-distributør i Australien i 33 år, og som døde i oktober.

 

Les videre
Exit mobile version