Nyhed

“Usynlig” stereo til stuen fra Harman

Harman Kardon Radiance 2400 har ultraslanke højttalere, der næsten ikke ses.

Harman Kardon Radiance 2400 er navnet på et nyt højttalersystem til hjemmeunderholdningen, som blev præsenteret på Harmans efterårsevent torsdag.

Med to ultra-tynde gulvhøjttalere, en subwoofer og en digital hub burde Radiance kunne passe ind i selv meget designbevidste husholdninger. De to satellithøjttalere måler 180 cm i højden, men blot 5,1 cm i bredden og 5,8 cm i dybden. Hver højttaler rummer ikke færre end 24 fuldtoneneheder på 1,25″.

Hver af de slanke højttalere rummer 24 fuldtoneneheder.(Foto: Harman)

Harman kalder princippet Constant Bandwith, og har patenteret det – men de mange enheder på række vil givetvis fungere som en line source. Det giver en god dækning i det vanrette plan, så alle i sofaen kan lytte med i fuld kvalitet – men stort set ingen lodret spredning, hvilket mindsker refleksioner fra gulv og loft.

Basområdet dækkes af en subwoofer med en 10” basenhed og 200W forstærkerffekt.

Hub’en, der funger som bindeled til de tre højttalere, er mere traditionel at se på. (Foto: Harman)

En digital hub fungerer som samlecentral for lyd fra TV, spillekonsoller og andre AV-enheder alt imens en Wi-Fi forbindelse sørger for, at der er nem adgang til HD-musikstreaming via det indbyggede Chromecast set-up eller Apple AirPlay, der er integreret i højttalerne.

Pris og tilgængelighed
Harman Kardon Radiance 2400 vil være tilgængelig i løbet af efteråret til en pris på 29.999 kroner.

Les videre
Exit mobile version