Nyhed

Uddaterede B&O-systemer får nyt liv

Smid ikke dit gamle Bang & Olufsen-anlæg ud! Nu kan gamle produkter helt tilbage fra midten af 1980’erne og frem spille trådløst sammen med nye.

Picture 022

Bang & Olufsen ruller nu en software-opdatering ud til deres nyeste højttalere, som gør, at de kan kobles sammen med de ældste multirumsprodukter fra producenten. Motivet er bæredygtighed, idet man slipper for at smide gamle, men fuldt anvendelige produkter ud.

Og hvor fedt vil det ikke være med en gammel Beosound 9000 multi-CD-afspiller parret med nye Beolab 28-højttalere? Eller at få trådløs lyd fra sin gamle Beogram 5500 fra 1986, levendegjort gennem Beosound Level?

Læs også B&O BeoSound 2 Designet er stramt, men lyden er alt andet end tilknappet.

Kablet til netværk

Med trådløs lyd menes, at man ikke behøver kabler mellem produkterne. Man skal dog stadig bruge et kabel for at koble dem til hjemmenetværket via Beolink.

“Vi er glade for at kunne rulle denne software-opdatering ud, der får produkter, som er lanceret med årtiers mellemrum, til at spille gnidningsløst sammen. Multirumsplatformen Beolink Multiroom er bygget til fremtiden og gør det muligt for alle vores netværksaktiverede produkter at koble sig trådløst sammen og bruges på tværs af rum,” siger Christoffer Poulsen, der er SVP for Product Management & Brand Partnership hos Bang & Olufsen.

Beolink siden 1986

Bang & Olufsen har haft tilkoblede Beolink-produkter siden 1986, og det er rimelig cool, at de nu alle sammen kan spille sammen via det samme netværk.

Så lad være med at smide dit gamle anlæg ud eller sælge det for småpenge. Det har lige fået livets ret tilbage!

bang-olufsen.com

Les videre
Exit mobile version