Soundsociety rykker til København

Hi-fi-messen Soundsociety åbner for femte gang dørene for et hi-fi-show i den tunge ende. Denne gang sker det i hovedstaden.

PXL 20230305 135524589

(Foto: John Alex Hvidlykke)

Hvis du er på udkig efter en ny forstærker eller et par bedre højttalere, eller hvis du bare er nysggerrig på at se noget af det nyeste udstyr, kan du få indsigt i den kommende weekend. Her løber nemlig hifi-messen Soundsociety af stablen.

Det er femte gang, messen afholdes, så vi kan godt kalde det en tradition. Men noget er ændret i år. Denne gang foregår Sound Society nemlig ikke i det centrale Aarhus, men i København. Hvilket givetvis vil glæde nogle og ærgre andre.

Læs også Nyhed: Messebilleder – Sound Society Efter tre års ventetid var der fyldt med både udstyr og gæster på den aarhusianske high end-messe.

Den direkte årsag er, at Hotel Royal i Aarhus, som hidtil har lagt lokaler til messen, er under renovering. Men Thomas Rasmussen fra Bülow:Steensen, der står bag Soundsociety, ser det også som en mulighed for at nå ud til et nyt publikum.

Formatet på messen er til gengæld uændret, og der vil på de mere end 30 stande og værelser være mulighed for at se udstyr fra en lang række producenter og udstillere.

De fleste navne går igen fra tidligere, men der er også nye på listen.

soundsociety1
(Grafik: Soundsociety)

Soundsociety 2024 finder sted på Hotel Scandic Sluseholmen. Lørdag d. 2. marts er der åbent fra 10-17, og søndag d. 3. marts er åbningstiden 10-16.

Lyd & Billede vil være til stede på messen weekenden igennem for at skrive om udstillingen. Og sikkert også finde emner til kommende tests.

Mere info, herunder udstillerlisten, findes her: Soundsociety

Læs videre
Exit mobile version