Sony begraver MiniDisc´en

Sony annoncerer, at man stopper med at producere MiniDisc afspillere.

I marts vil det være slut. Sony har holdt fast ved at sætte MD-afspillere i en del småanlæg, godt nok ikke til vores marked, indtil nu. Men de sidste vil blive sendt på markedet i marts, hedder det fra Japan.

Den optiske MiniDisc så dagens lys i 1992, hvor Sony kom med en Walkman med MD-afspiller. Man solgte omkring 22 millioner MD walkmen frem til walkman´ens endeligt i september 2011 og 5 millioner anlæg med MD, og det var bare, hvad man solgte på hjemmemarkedet i Japan.

Hos os blev det næppe nogen større succes, mediet fik ikke den udbredelse, som Sony håbede, da den jo var udset som den store afløser for det på den tid voldsomt populære kassettebånd. Det MD først og fremmest lykkedes med var hurtigt og effekt at dræbe Philips´ DCC-kassette, som var tænkt som deres kassetteafløser.

Selve MD-skiverne vil man dog fortsat kunne købe i de kommende år, lover man.

Les videre
Exit mobile version