Nyhed

Skrivebordsforstærker til højttalere og kræsne hovedtelefoner

Den lille Chord Anni er en lille skrivebordsforstærker til hovedtelefoner og højttalere. Med teknologi fra producentens dyreste flagskibe bliver vi lovet lyd uden sidestykke i klassen.

Chord Electronics har lanceret deres første kompakte forstærker til skrivebordet nogensinde, kaldet Anni.

Chord Anni kan drive både hovedtelefoner og et par kompakthøjttalere, og anvender kredsløbsteknologi, der oprindelig er udviklet til flagskibsforstærkerne i Ultima-serien. Bl.a. med dobbelt feedforward fejlkorrektion, som ved hjælp af en sofistikeret buffer overvåger signalet og om nødvendigt sender et korrektionssignal tilbage, før fejlen opstod i tid.

Chord Anni kan monteres i et rack, f.eks. med en Qutest DAC og en Huei pladespillerforstærker. (Foto: Chord Electronics).

Ultima-teknologi

Chord Anni er lavet til at kunne drive så at sige alle hovedtelefoner, uanset elektrisk modstand, og desuden et par mindre monitorhøjttalere.

Læs også Chord Electronics Hugo 2 Den bærbare Chord Hugo 2 sprænger grænser og går ud over, hvad vi forventer af selv stationære DAC’er.

Selv om højttalerudgangen har en begrænset udgangseffekt på 10 watt, skulle det være nok til monitorbrug. Og Ultima-forstærkningen skal sikre stabil drift med den lavest mulige forvrængning.

Der er også totrins gain-kontrol for bedre tilpasning til højttalere med høj og lav følsomhed.

To kilder kan sluttes til, og Chord Anni har højttalerudgange til bananstik. (Foto: Chord Electronics)

To par hovedtelefoner

Forstærkeren har både 3,5 mm og 6,35 mm hovedtelefonudgange, og begge kan være aktive samtidig, så man kan lytte gennem to par hovedtelefoner. Der bruges bananstik til højttalerne, som deaktiveres, når hovedtelefoner er tilsluttet.

Ligesom på andre Chord-produkter er hver knap bagbelyst, hvor lysene skifter farve baseret på indgang, udgang og funktioner. Der er to indgange, som skabt til for at tilslutte f.eks. en Chord Qutest DAC eller Huei pladespillerforstærker. Eller hvad man nu måtte ønske af lydkilder.

(Foto: Chord Electronics)

Pris og tilgængelighed

Chord Anni, som både er udviklet og produceret i Storbritannien, fås i sort og koster 10.995 kroner.

Les videre
Exit mobile version