Nyhed

Rotel Diamond Series med Michi-gener

Rotel fejrer jubilæum med en kraftig forstærker og en CD-afspiller med DAC.

0mvbMU3w8dKdBXS 2

0mvbMU3w8dKdBXS 2

Japanske Rotel fejrer 60 års jubilæum og udsender to interessante produkter, som de kalder Rotel Diamond Series (jf. diamantbryllup, vil vi tro). Nemlig den integrerede forstærker RA-6000 og DT-6000 DAC Transport, som er en CD-afspiller med digitale ind- og udgange.

Læs også Det bedste high-end-køb Den ser ud, som om den koster over hundrede tusind kroner. Den koster under det halve. Og hvilken lyd!

Rotel fortæller, at forstærkeren er baseret på teknologi, som vi kender fra Michi-serien, der er Rotels high-end-forstærkere. Det lover godt, for vi har kun gode erfaringer med Michi-forstærkerne.

Rotel Diamond Series RA-6000. (Foto: Rotel)

For RA-6000’s vedkommende betyder det håndviklede transformatorer samt 200 watt i 8 ohm og 350 watt i 4 ohm. Hvilket burde række rigeligt til selv de mest tungtdrevne højttalere.

Forstærkeren, der vejer massive 19 kilo, har både analoge og digitale indgange. Den har ikke streaming via Wi-Fi, men Bluetooth med aptX HD, der bl.a. understøtter AAC.

<
>
Rotel RA6000 indvendig. (Foto: Rotel)

Rotel fortæller, at den kan håndtere højopløste formater som MQA, men det fungerer selvfølgelig ikke med Bluetooth. Så må man enten koble sig til forstærkeren via en af de tre optiske eller koaksiale indgange eller USB-indgangen på bagsiden.

RA-6000 har også pladespillerindgang til MM-pickup.

Rotel Diamond Series DAC Transport DT-6000. (Foto: Rotel)

CD-afspilleren DT-6000 DAC Transport understøtter også MQA og har asynkron USB-indgang foruden optisk og koaksial. Afspillerens ottekanals ESS Sabre ES9028PRO DAC kan håndtere PCM-lydformater op til 32 bit/384 kHz.

Som man kan se på billedet nederst, har den både ubalancerede og balancerede XLR-udgange.

Rotel-komponenterne skal være klar i løbet af juli. Priserne er opgivet til 4.500 euro for forstærkeren og 2.300 euro for CD-afspilleren.

Rotel DT-6000 bagpå. (Foto: Rotel)
Les videre
Exit mobile version