Nyhed

QUAD Artera Solus Play

Streaming-forstærker, der kan alt, hvad man kan tænke sig, og lidt til.

De, der er blevet lidt grå i toppen, husker måske bedst de flade elektrostathøjttalere og rørforstærkerne, men de senere år har britiske QUAD mere givet sig af med stilfulde streaming-produkter.

Efter nogle års famlen har de fået nogle kvikke folk til at rydde op i designet, og Artera-serien er blevet noget af det flotteste fra den kant i mange år.

Serien består af en række kompakte forstærkere, en CD-afspiller og nu også en komplet streaming-forstærker af den integrerede slags.

Som man kan se på billedet ovenfor, er der fuld plade i Artera Solus Play, som den hedder. Den har sågar CD-afspiller indbygget og understøtter både analoge og digitale lydkilder.

Den understøtter også DTS Play-Fi, som bruges til streaming, og kan synkroniseres med andre produkter eller højttalere, hvis man vil udvide med lyd i flere rum. Også kaldet multirum.

Hvad den ikke har, er AirPlay-, Chromecast- eller Roon-understøttelse.

Artera Solus Play har også Bluetooth og understøtter lydfiler op til 24 bit/192 kHz via Ethernet. Play-Fi-app’en understøtter alle de kendte streaming-tjenester, bl.a. Spotify, Qobuz og Tidal.

Forstærkerdelen er opgivet til 75 watt pr. kanal, stabilt fodret med strøm fra en 300 VA transformer, og 2 x 15.000 μF effektkapacitet pr. kanal.

Les videre
Exit mobile version