Nyhed

Pro-Ject Automat A1 pladespiller

Pro-Ject Automat A1 startes og stoppes med én knap.

A1 ProJect Automat 2 scaled 1

A1 ProJect Automat 2 scaled 1

Den kommende Pro-Ject Automat A1 bliver den første fuldautomatiske pladespiller fra Pro-Ject, men fokus er ikke kun på brugervenlighed; lyden er også vigtig, ifølge dem selv.

Det har nemlig været sådan, at fuldautomatiske pladespillere er blevet set ned på af audiofile, som foretrækker at betjene alt selv. Tonearme, der løftes og flyttes af elektromotorer og mekanik, er nemlig en kilde til støj og spektakel, som man helst vil undgå.

Men automatikken på denne pladespiller er fuldstændig sat ud af spil, så snart grammofonen er startet, og armen har sænket nålen ned i rillen. Den kobles ud og træder ikke ind igen, før armen når enden af pladesiden, og på den måde mener Pro-Ject, at lyden ikke bliver påvirket.

(Foto: Pro-Ject)

Automat A1 er faktisk Pro-Jects første fuldautomatiske pladespiller, og den har fået sin automatik fra velrenommerede Dual i Tyskland, som har lavet automatiske pladespillere i årtier.

Det eneste, man skal gøre, er at sætte LP’en på, tjekke, at hastighedsvælgeren er i den rigtige position, og flytte skydeknappen for at starte. Så svinger armen til begyndelsen af pladen og sænker nålen ned i rillen.

<
>
(Foto: Pro-Ject)

Pladespilleren er remdrevet og leveres med en Ortofon MM-pickup, en aluminiumtallerken og et sæt Pro-Ject Connect It E-kabler. Den har et indbygget phono-trin, som man kan koble fra med en knap på bagsiden, hvis man allerede har en phono-indgang på forstærkeren.

Læs også Dynamisk og raffineret vinylklang Pro-Ject har opgraderet retro-pladespilleren The Classic og skabt et af de bedste køb i klassen.

Pro-Ject Automat A1 er prissat til budgetvenlige 400 euro, eller ca. 3.000 kroner, og er allerede på vej ud i butikkerne.

<
>
(Foto: Pro-Ject)
Les videre
Exit mobile version