Monsterforstærkeren

Tyske T+A laver nogle af de fedeste kvalitetsprodukter, vi kender. Nu kommer en ny high-end serie, og først ude er en rå forstærker.

Den nye serie kaldes HV, eller High Voltage-serie, om du vil. I modsætning til T+A´s serie, bruges der ikke vakuumrør i forstærkerne. Eller forstærkeren. For indtil nu er der kun ét produkt i serien. Den integrerede stereoforstærker PA 3000 HV. En ganske massiv tokanalsforstærker, som er i stand til at levere 500 w effekt.

T+A skriver, at udgangstrinnet er i stand til at tackle ± 160 Volt, ganske ekstrem kapacitet altså, og spændingsforstærkeren, med en række højkapacitets MOS-FET transistorer, kører i Klasse A modus for nul hørbar forvrængning. Ideen er at få forstærkeren til at levere lynhurtig spænding og strøm, når transistorerne kræver det, og samtidig holde harmonisk forvrængning borte fra signalvejen.

Det klanglige ideal skal ligge i nærheden af en rørforstærkers silkeglatte raffinement og naturlige klang, kombinere med transistorforstærkerens dynamiske egenskaber.Bagsiden er fyldt med balancerede og ubalancerede indgange og dobbelte sæt med rhodiumbelagte kabelterminaler til højttalerne.

I januar 2013 kommer nummer to i HV-serien. MP 3000 V, som er en multiafspiller med cd-afspilning, trådløs streaming, FM-radio, integreret DAC, som kan bruges med tilsluttende digitale lydkilder og T+A´s skærmstyrede FD 100 fjernbetjening.

Senere i 2013 dukker også forforstærkeren P 300 HV og effektforstærkeren A 300 HV op.

Priserne er:

T+A PA 3000 HV: 9.900 Euro
T+A MP 3000 HV: 7.900 Euro

Les videre
Exit mobile version