iPhone-dock med AirPlay fra Onkyo

Onkyo DS-A5 er en ekstern dock til iPhone og iPod og har AirPlay til trådløs musik med alle Apple-produkter.

Onkyo DS-A5 docker og lader din bærbare iDims – også iPad (gammelt stik) og kan desuden kobles til hjemmenetværket, enten trådløst eller kablet, og streame musik og video trådløst via AirPlay. Fjernbetjening medfølger, således at den dockede dims kan styres fra sofakrogen.

iPad kan også dockes. Men ikke den nyeste model, grundet gammelt stik.

Video sendes til tv´et via en almindelig komposit analogudgang. Du vil dermed ikke få hverken højopløste eller specielt gode billeder på den måde, men det kan være ganske smart at se video og billeder på en stor skærm kontra en lille iPod eller iPhone. Men har du en iPad med Retina-skærm, vil det hurtigt blive nedtur at se billeder i komposit-kvalitet. Uanset størrelse på tv´et.

På lydsiden findes både en analog RCA-udgang og en optisk digitaludgang. Det betyder, at hvis du har en højkvalitets digitalkonverter (DAC), kan du tilslutte den og få ægte hi-fi lyd ud af din iDims!

Dockingstikket er af den gamle type, det betyder, at iPhone5, iPad 4 og iPad mini ikke kan dockes, men må benyttes med trådløs AirPlay. Men hvem gider også at docke, når man har AirPlay?

Onkyo DS-A5 koster vejledende 1.490 kroner og er tilgængelig nu.

Les videre
Exit mobile version