Nyhed

High End 2022: Engström ARNE

Svenske Engström laver deres første integrerede forstærker.

Engstrom Arne scaled 1

Engstrom Arne scaled 1

For ti år siden stiftede vi bekendtskab med LARS. Som er en svenskbygget effektforstærker med to 300B-vakuumrør, der leverer moderate 36 watt effekt. To styk LARS betyder, at du må af med en lille million kroner, og så skal du selvfølgelig også have MONICA oveni. MONICA er en todelt forforstærker, bare så der ikke er nogen misforståelser.

Engström LARS. (Foto: Lasse Svendsen)

Denne navngivningskonvention gælder alle forstærkerne fra Lars og Timo Engström. Derfor er det ikke så underligt, at den integrerede Engström-forstærker hedder ARNE. Hvad skulle den ellers hedde?

Den integrerede ARNE har også 300B-rør, to styk pr. kanal, og leverer 30 watt pr. kanal. Designet adskiller sig – som man kan se på artikelbilledet – en del fra det, man normalt ser på forstærkere, men Engström er heller ikke noget almindeligt firma.

Konstruktør Lars Engström (Timo er designer) er optaget af, at hans forstærkere spiller så åbent og frit som muligt. Uden den “grå tåge”, som mange forstærkere kan have, og ingen af hans forstærkere bruger derfor negativ feedback. Der må ikke sendes nogen forvrængning tilbage i det lineære kredsløb.

Engström ERIC. (Foto: Lasse Svendsen)

Det gælder også ERIC, Engströms kraftigste forstærker til dato. En mono-effektforstærker med 70 watt effekt (1 % THD+N, 1 kHz) og to 845-rør pr. kanal. Den har også to 6L6GC-, to EC8010-, fire 6CJ3- og et GZ34-rør.

Sammen med forforstærkeren MONICA skabte ARNE et usædvanlig åbent og letflydende lydbillede på High End-messen. Selv i mono, med en jazzindspilning fra 1950’erne på vinyl.

Flot er det, men det koster også. En ARNE ligger til godt 250.000 kroner, og en MONICA til ca. 375.000 kroner. Og et sæt ERIC? Godt og vel en million kroner!

Læs også High End-messen i München åbner i denne uge Den største og vigtigste messe for alle hi-fi-interesserede finder sted den 19.-22. maj. Lyd & Billede er selvfølgelig på plads!
Les videre
Exit mobile version