Nyhed

Hi-fi-fest i München igen

Den største og vigtigste messe for alle hi-fi-interesserede finder sted den 19.-22. maj. Lyd & Billede er selvfølgelig på plads!

HighEnd 2019 welcome

HighEnd 2019 welcome

Den traditionsrige High End-messe i München – forårets største eventyr for os audiofile – kan endelig slå dørene op igen efter at have været aflyst to år i træk.

Læs også Farvel, Onkyo! Kommentar: Et af de store gamle træer i hi-fi-skoven er faldet. Uden en lyd.

Her kommer nogle af verdens vigtigste high-end-producere for at præsentere deres mest ekstravagante lydkreationer. Ofte med en tilsvarende ekstravagant prisseddel, men der er som regel også nogle interessante godbidder for os “almindelige” hi-fi-interesserede!

High End München 2022

Årets messe finder som sædvanlig sted i MOC-centret i München og har kendte navne som Audiovector, Audio Research, DALI, Devialet, McIntosh, Naim og Focal samt mange flere på udstillerlisten.

Blandt de besøgende vil være et væld af forhandlere og entusiaster såvel som hi-fi-pressen. Deriblandt Lyd & Billede, der selvfølgelig vil berette om, hvad vi ser og hører.

Vores journalister vil være til stede i München fra den 19. maj. Da messen var lukket både sidste år og året før, er der sikkert mange entusiaster, som hungrer efter eksotiske high-end-nyheder. Så følg med på siderne de nærmeste dage for mere high-end hi-fi-stof!

Læs også Vanvittig råt fra KEF Jeg er ligeglad med, om det er rock eller klassisk, du hører. Disse højttalere af en anden verden ryster din krop igennem og giver dine ører den fineste massage.
<
>
Fra den seneste High End-messe i 2019. (Foto: High End Society)
Les videre
Exit mobile version