Gryphons største

Danske Gryphon Audio Designs lancerer Pendragon, en gigantisk high-end skabning.

Gryphon har i firmaets snart 30-årige historie aldrig været meget for at tage genveje til den sublime lyd. Det har givet firmaet en virkelig høj high-end status, først og fremmest i Asien – hvor pengene er. Deres seneste statement-højttalere er ingen undtagelse.

Pendragon er en semiaktiv skabning bestående af fire tårne og koster 150.000 euro. Den er fremhævet som værende den ideelle partner for firmaets Mephisto-forstærkere. Hver kanal består af to tårne. Bastårnet har otte 8” baselementer og drives af en 1.000 Watt Gryphon klasse-A/B forstærker. Det andet tårn er åbent med et to meter langt dipol-båndelement, som dækker frekvensområdet 200 Hz-18 kHz uden delefilter. Ved siden af denne sidder fire dipol Air Motion Transformer – superdiskanter, som er specificerede til over 32 kHz.Mr. Gryphon himselv, Flemming Rasmussen, siger, at man har lagt meget arbejde gennem mange år i at løse en masse delingsfilterproblemer, men det har altid lagt i baghovedet, at det havde været meget mere elegant at eliminere behovet for delingsfilter, især det i det kritiske mellemregister.

Pendragon kan, som Gryphon siger, i princippet fås i hvilken som helst finish, som kunden ønsker.

www.gryphon-audio.com

 

Les videre
Exit mobile version