Flagskib fra Von Schweikert

Von Schweikert Audio lancerer nye high-end-højttalere, i form af VR-100XS. Prisen er på knap en million…

De nye VR-100XS højttalere vejer over 225 kilo… pr. styk! Tal om massive byggespecifikationer! 180 cm på strømpefødder rager de to tårne lige så højt op som Arnold Schwarzenegger og sammen med de to uafhængige subwoofere med hver deres 15-tommer og 1.600 watt Klasse D forstærkning, tipper vi på, at de også slår lige så hårdt som The Terminator.

Sandwich
Alle elementerne er speciallavet, med membraner af en speciel sandwichkonstruktion af magnesium, aluminium, polyester og keramik. Alt for at gøre membranerne stive og meget lette, uden at tilføre deres egen klang til musikken. Til og med er bånddiskanterne er sandwichkonstruktioner, da af magnesium og aluminium, med et tyndt lag polyester bag for at forhindre metallisk ringen.

Von Schweikert Audio hævder, at de nye højttalerelementer har en transientrespons, som er alle de andre elementer, de har testet, overlegne. Med andre ord de hurtigste og mest dynamiske.

Effektive elementer
Elementerne bruger magneter af alnico (sammensat af aluminium, nikkel og kobolt) og neodym, som skal være meget effektive og med et lineært magnetfelt for mest mulige effektive drift af spolen. Von Schweikert hævder faktisk 10 gange lavere motorforvrængning i deres højttalerelementer, som resulterer i en meget renere lyd.

Von Schweikert har deres eget princip de kalder Low Frequency Alignment, som skal sørge for, at basresponsen er helt jævn, ned til en 1,5 dB tolerance, uanset hvor i rummet du sidder eller står. For at det kan ske, bruges DSP-korrektion i subwooferforstærkerne sammen med fire baselementer med justerbar fase og tidsforsinkelse.

Dipol
Med to elementer placeret på bagsiden er VR-100 tårnene dipole over 1.000 Hz, med justerbart lydniveau fra de bagerste elementer, således at du kan tilpasse højttalerne bedst mulig til placering og akustikken i rummet.

Og så var der det med at hoste op med en million…

vonschweikertaudio.com

Les videre
Exit mobile version