Dette er ikke et skrivebord

Det franske kabinet skjuler et elegant stereoanlæg.

Foto: Timothée Cagniard

Det ligner et skrivebord, men La Boite Concept LP 160, er et koncept, som franske Timothée Cagniard har fundet på, og som måske kommer til salg.

Skrivebordet, eller rettere anlægget, består af håndlavede træpaneler, der skjuler et stereoanlæg med indbygget 80 W-forstærkere fra franske Atoll, en DAC, samt otte højttalere.

Foto: Timothée Cagniard

Foran sidder fire højttalerenheder, herunder to bånddiskanter af en type, som normalt findes i dyrere højttalere. I bunden af kabinettet, pegende ned mod gulvet sidder også to 6,5-tommer basenheder, og på bagsiden to fuldtoneenheder, der er vinklet i 45 grader. De skal give en følelse af rumlighed til lydoplevelsen.

Foto: Timothée Cagniard

Man kan selv bestemme, om anlægget skal udstyres med en pladespiller eller cd-afspiller, som placeres i det frie rum mellem højttalerne.

Foto: Timothée Cagniard

Anlægget har flere forbindelser til lydkilder og bruger Atolls Burr-Brown PCM5102-DAC til behandling af digitale musiksignaler. Trådløs streaming via Bluetooth er også understøttet – sammen med Wi-Fi-streaming i højere kvalitet.

Foto: Timothée Cagniard
Les videre
Exit mobile version