Billigere luksusforstærkere

Devialet var det store samtaleemne på messen for to år siden. Nu kommer flere - og billigere, trådløse forstærkere fra den kant.

Den utroligt lækre D-Premier-forstærker satte Devialet udtrykkeligt på high-end kortet. Her var den, som faldet ned fra himlen, en supersexy, flad og kompakt forstærker, som havde alt, man kunne drømme om. 192 kHz/24-bit DAC for eksempel.

Inklusive lydkvalitet i high-end klassen.

Forstærkeren bruger en hybrid af analog og digital forstærkning (ADH) og leverer 240 w i hver kanal. Brugeren kan selv bestemme om lydindgangene skal bruges med analoge eller digitale kilder, og forstærkeren leveres sågar med pladespillerindgang!

En trådløs version, som man kan streame musik til, kaldet D-Premier Air, findes også.

Nu findes Divalets ADH-teknologi i flere nye produkter. Indstigningsmodellen hedder nu 110, kort og godt fordi den er på 110 w per kanal. Den koster 5.000 euro (37.000 danske kroner) og har digitale lydindgange, USB-indgang, ethernet og en analog lydindgang. Som 170 (170 w) til 7.000 euro, kan den udstyres med et wi-fi-modul til streaming af musik. 170 har desuden pladespillerindgang og flere analoge indgange. Foruden de digitale.

Topmodellen skifter navn fra D-Premier til 240 (240 w og 13.000 euro) og har wi-fi indbygget foruden flere indgange, både analoge og digitale. 240 kan også konfigureres i en dual mono-løsning, med to stykker, som giver 500 w effekt.

Alle kan opgraderes, når der kommer nye ændringer eller funktioner, og det kan man gøre på Devialets hjemmeside, som du finder her.

De, der allerede har en D-Premier, kan opgradere den til 240-modellen for 3.500 euro. Så skiftes al elektronik, og man får wi-fi og digitalindgange i stedet for HDMI osv. Eller, man kan opgradere kun indgangene fra HDMI til USB og ethernet, klargjort til rumkorrektion og aktive filterindstillinger, for 2.000 euro.

Les videre
Exit mobile version