Nyhed

Beosystem 72-23 forener klassisk og nyt

En renoveret Beogram 4000c-pladespiller og to Beolab 28-højttalere er kernen i anlægget.

Beosystem 72-23 Nordic Dawn bygges kun i 100 sæt. (Foto: Bang & Olufsen)

Bang & Oluftens produkter kan med god ret kaldes tidløse. Og det netop lancerede Beosystem 72-23 Nordic Dawn Limited Edition tager den ide til ekstremer.

Anlægget slår bro over 51 års produkter ved at kombinere en nyrenoveret Beogram 4000c-pladespiller fra de tidlige 1970’ere med nye Beolab 28-højttalere og digital streaming.

Med en indbygget Beosound Core er den trådløse forbindelse mellem højtaler og pladespiller sikret, og systemet styres via en Beoremote Halo. Anlægget er samlet i et specialbygget møbel i birketræ, der samtidig fungerer til opbevaring af vinylplader og til trådløs opladning af Beoremote Halo.

Læs også Limited Edition-grammofon fra B&O Har du nogensinde set en federe pladespiller? Det har vi heller ikke.

Bang & Olufsen fortæller i pressemeddelelsen, at “Beosystem 72-23 er inspireret af lyset fra en skandinavisk solopgang. Den varme Honey, Ginger og Amber tone på aluminiumsarbejdet matcher de nordiske birketræspaneler på den ikoniske pladespiller. Højttalerne er ligeledes fremstillet i varme toner med fronter af birketræ og tekstiler fra Kvadrat.”

En anden og kortere beskrivelse af stilen ville være steampunk. Hvilket denne skribent finder ganske attraktivt. Men så er der lige det med prisen…

Læs også Rålækkert (og svinedyrt) fra Bang & Olufsen B&O-anlæg kommer kun i begrænset oplag.

Da Bang & Olufsen for et år siden lancerede deres Beosystem 72-22, var vi lidt ærgerlige over, at det kun kunne fås i Nordamerika. Og chefedaktør Lasse Svendsen opfordrede til at lave noget lignende til det nordiske marked – og gerne billigere end USD 45.000!

Bønnen er delvist efterkommet, da Beosystem 72-23 Nordic Dawn Limited Edition netop sættes til salg i de nordiske lande. Og kun der. Men det er ikke billigere end sidste års system. De 100 nummererede udgaver af anlægget koster nemlig 450.000 kroner stykket!

<
>
Beosystem 72-23 Nordic Dawn bygges kun i 100 sæt. (Foto: Bang & Olufsen)
Les videre
Exit mobile version