350 w forstærker med DAC

Wadia Intuition 01 er en hypermoderne integreret forstærker. Med integreret digitalkonverter og masser af muskler, skal den være godt egnet til dagens high-end systemer.

I modsætning til Devialet D-Premier har Intuition 01 ikke indbygget riaaforstærker til pladespiller , men alt andet er på plads i Intuition 01. Her får man ikke mindre end syv digitalindgange plus to analoge indgange til lyd og meget respektable 350 w per kanal. I 4 ohms belastning.

Forstærkeren bruger klasse D teknologi, som kort fortalt får et analogt forstærkertrin til at opføre sig digitalt, hvor transistorerne skifter mellem af og på omtrent som 0 og 1 i en digitalstrøm.

Det skal holde forvrængningen meget lav og gøre forstærkeren mere effektiv. Wadia bruger sin egen udviklede Delta-Sig Master kreds, som arbejder med ekstrem høj frekvens for at undgå digitalstøj i lydsignalet.

Digitalkonverteren, som behandler musiksignalet fra digitale lydkilder, bruger en 32 bit ESS 9018 Sabre digitalkonverter, som kan betragtes som ledende blandt DAC´er nu om dage og absolut state-of-the-art.

Konverteren støtter op til 192 kHz/24 bit lyd på alle digitalindgange, undtaget USB-indgangen, som har støtte for 384 kHz/32 bit signalbehandling og den anderkendte DSD-standard til lydoptagelse.

Spændende sager altså, og Wadia Intuition 01 er absolut noget at se frem til at få på testbænken. For det store spørgsmål er, vil den lyde bedre end D-Premier?

TECHNICAL SPECIFICATIONS

Industridesigner Livio Cuccuza har stået for formgivningen, og forstærkeren kan leveres i anodiseret sort, eller børstet stål, som vist her:

Les videre
Exit mobile version