Nyhed

Hurtige gamingskærme i UHD og QHD fra Dell

Dell 32 4K UHD Gaming Monitor og Dell 32 USB-C Gaming Monitor lover hurtig action til spillene.

g3223q hero shot

g3223q hero shot

Dell er kendt blandt gamere for sine Alienware-computere, og en af dem slog for få dage siden hastighedsrekorden i vores tests. Men de hurtige spil kræver en hurtig og stor skærm for at fuldende oplevelsen.

Til det formål har Dell netop lanceret to nye 32-tommers gamingskærme, der både er hurtige og højopløste.

Læs også Flyvende tallerken med warp-hastighed Alienware x17 R2 er superlav – men hastigheden er tårnhøj. Det samme er prisen.

Den nye Dell 32 4K UHD Gaming Monitor (G3223Q) har fuld UHD-opløsning (3840 x 2160 pixel) og kommer med de nyeste tilslutningsmuligheder for grafiktungt gameplay på både PC og de nyeste spilkonsoller.

Dell 32 4K UHD Gaming Monitor (G3223Q).

Skærmen er VESA DisplayHDR 600-certificeret og klarer 144 Hz variabel opdateringsfrekvens på PC-gaming og 120 Hz opdateringsfrekvens på konsolspil via HDMI 2.1-tilslutning. Skærmen understøtter desuden AMD FreeSync Premium Pro.

Dell 32 USB-C Gaming Monitor (G3223D).

Den nye Dell 32 USB-C Gaming Monitor (G3223D) byder på QHD-opløsning (2560 x 1440 pixel) og VESA DisplayHDR 400-certificering. Opdateringshastigheden er 165 Hz på PC’er og 120 Hz på spilkonsoller. Reaktionstiden er 1 ms, og den er både kompatibel med AMD FreeSyncTM Premium Pro og Nvidia G-Sync.

Pris og tilgængelighed

• Dell 32 4K UHD Gaming Monitor (G3223Q) kan købes fra 30. marts. Prisen er ikke offentliggjort.
• Dell 32 USB-C Gaming Monitor er tilgængelig nu til en pris på 4.700 kroner.

 

Les videre
Exit mobile version