Asus ROG Azoth, Keris II, Scabbard II og Delta II Moonlight

Asus ROG lancerer et bundt spiltilbehør i skarp stil.

250122 ROG Keris II Origin Scabbard II Ash Grey4562 1

(Foto: Asus)

ROG (Republic of Gamers), der er er Asus’ gaming-mærke har sendt en ny serie tilbehør på gaden. De seneste tilføjelser til ROG-arsenalet omfatter Azoth X gaming-tastaturet, Keris II Origin gaming-musen, Scabbard II Arctic Gray XXL gaming-musemåtten og Delta II Moonlight White gaming-headsettet.

ROG Azoth X er et gaming-tastatur i 75% størrelse. Tasterne har et tresidet gennemskinneligt design, der giver ekstra smæk på RGB-lyseffekterne. De mekaniske kontakter kan udskiftes, mens man bruger tastaturet, og printkortet understøtter et bredt udvalg af kontakter. For at opnå den rigtige taktile fornemmelse har tastaturet hele fem lag af dæmpemateriale (et silikonelag og fire lag af Poron).

Læs også Gruppetest: 8 gaming-tastaturer Hvis reaktionstid og præcision er vigtig, når du gamer, har du brug for et godt tastatur. Et mekanisk tastatur. Vi har lagt hånd på otte af slagsen.

Azoth X har et OLED-display, der viser systeminfo og statusindikatorer, og en trevejsknap til at justere forskellige tastaturindstillinger. tastaturet kan tilsluttes med Bluetooth, USB-kablet, samt via Asus’ egen trådløse 2,4 GHz-forbindelse, kaldet ROG SpeedNova.

IMG 0124
(Foto: Asus)

ROG Keris II Origin-musen har et ergonomisk og let design på 64 gram, og en form, der er testet af professionelle e-sportsudøvere. Den har RGB-belysning i tre zoner. Kontakter, trådløs forbindelse og optisk sensor er alle Asus ROG’s eget design. Musen understøtter op til 8 kHz pollinghastighed – altså otte gange hurtigere end standard USB.

Læs også Gruppetest: 6 Gaming-mus Hvis du vil spille noget, der er mere avanceret end Solitaire og Tetris, skal du have en mus, der kan følge med. Vi har testet et bundt af de bedste gaming-mus lige nu.

ROG Scabbard II Arctic Gray XXL musemåtte
Den seneste udgave af Scabbard II-måtten har en ny stofoverflade med en gråhvid finish. En særlig overfladebelægning afviser vand, olie og støv for at sikre, at musen glider glat.

(Foto: Asus)

Når alt andet er hvidt, skal der selvfølgelig være et matchende headset. ROG Delta II Moonlight White-headsettet har tre forskellige tilslutningsmuligheder (Bluetooth, 2,4 GHz trådløst og analogt 3,5 mm kabel) for kompatibilitet med alle platforme. Headsettet har 50 mm-drivere med  titaniumbelagte membraner og højt opløst 24-bit 96kHz-lyd i 2,4 GHz-tilstand. Delta II har en hele 110 timers batteriltid.

Vi har ikke endnu fået oplyst pris på gaming-nyhederne.

Læs videre
Exit mobile version