Sony PlayStation Network får egne tv-serier

Sony tager nu kampen op mod Netflix og Amazon.

Både Netflix og Amazon, der begge tilbyder internetbaseret streaming af film og tv-serier, er allerede på banen med egenproducerede serier som for eksempel House of Cards og Orange is the New Black. Det var været en enorm succes for især Netflix, og andre firmaer, der heller ikke tidligere har produceret tv, vil også med på vognen som indholdsleverandører.

Da Microsoft lancerede Xbox One annoncerede firmaet da også, at der på et tidspunkt ville komme en helt ny tv-serie, baseret på Halo-spillene, produceret af selveste Steven Spielberg.

Og nu er det så Sonys tur til at komme ud af busken som indholdsleverandør. Den rolle er naturligvis ikke ny for den japanske elektronikgigant, der også ejer Sony Music og Sony Pictures, men det nye er, at Sony Pictures nu vil producere indhold – komedier, tv-serier og reality-tv – eksklusivt til PlayStation Network på PlayStation 4. Det skriver CNET.

Det amerikanske tech-medie gætter på, at Sony vil basere en del af det eksklusive PSN-indhold på populære spil, da indholdet – både spil og tv/film – dermed bliver serveret på samme platform.

Hvilke PS4-spil kunne du godt tænke dig at se som basis for en tv-serie eller en film?

Les videre
Exit mobile version