nyhed

Nu er Google Wifi her

Lover sikrere, hurtigere og enklere Wifi med bedre dækning i dit hjem.

(Foto: Producent)

For et år siden viste Google, at de vil satse på smarte hjem. Dels med deres smart-højttalere, Google Home. Men et smart hjem skal også have netværksforbindelsen i orden, så de præsenterede også Google Wifi, et simpelt sæt, der skal sørge for god dækning i dit hjem. Det er nu også kommet til Danmark.

Læs også: Her er alle Googles nyheder

Google Wifi er et såkaldt mesh-netværk. Du tilslutter en router til din indkommende internetforbindelse, og derefter tilskobles de to access points, som udvider dækningen i de dele af dit hjem, hvor dækningen fra routeren er dårlig. De forbinder derefter med en dedikeret forbindelse. For dine trådløse enheder opfattes de tre som ét enkelt netværk, og der skiftes automatisk mellem de forskellige tilkoblingspunkter.

Tre bokse, som skal løse dine netværksproblemer. Foto: Lyd & Billede

Vi har fået tag på en trepakning med Wifi-tilkoblingspunkter.

Enkelt design med porte på undersiden. Foto: Lyd & Billede

Enhederne har et sobert udseende, som man ikke behøver skamme sig over at have stående fremme. En ring omkring enhederne lyser for at vise status. Nederst findes porte til indgående netværk samt en udgang. Således kan du tilslutte en netværksswitch for at forbinde mange enheder med et netværkskabel.

Let tilkobling med skanning af QR-kode. Foto: Lyd & Billede

Når den første enhed er tilsluttet, åbner man Wifi-appen. Forbind derpå de andre enheder ved at scanne QR-koden på undersiden.

Derefter guides man gennem trinnene for at forbinde eventuelle yderligere forbindelsespunkter. Det er så enkelt, at alle kan være med.

Når alt er tilsluttet, ser man signalstyrken. Man kan derpå tilføje ekstrafunktioner, som gæstenetværk. Der er også praktiske funktioner, der for eksempel kan lukke netadgangen på børnenes enheder automatisk efter sengetid. Man kan også give gæster adgang til udvalgte smart home-enheder, hvis det ønskes.

 

For de mere teknisk interesserede er der visse avancerede indstillinger. Såsom indstilling af DNS, uPnP, IP-reservationer og Port forwarding. Der er dog ikke så mange indstillinger, som i en almindelig router – for eksempel til dynamisk DNS. Det er muligt, at Google tilføjer den slags muligheder, men man skal huske på, at produktets målgruppe vil have tingene så let som muligt. Og det er Google lykkedes med.

Fra statussiden i app’en kan man nemt se om der er problemer, hvilke enheder der er tilsluttet, samt teste hastigheden.

Så, hvor hurtigt bliver det?

Men gjorde der nogen forskel i hastigheden? Jeg bor i en lejlighed med 250/100 Mbit/s via fiber, og bruger normalt en relativt avanceret 802.11ac router med “beam forming”. Og jeg tænkte, at jeg allerede har gjort hvad der er muligt i kampen mod betonvægge og naboer, der kæmper om frekvenserne. I praksis har jeg kun 17-19 Mbps til download og 14-16 Mbps til upload. Noget, som jeg troede, at jeg kunne leve med.

Efter at have lagt Google Wifi-routeren midt i lejligheden og forbindelsespunkterne i værelserne længst væk, øgedes hastigheden markant. Jeg fik 5-6 gange højere hastighed, uanset hvilket værelse jeg var i!

Et access point, der skulle dække en bolig på 140 kvadratmeter, koster 1.090 kr.
En tre styks pakke, der rækker til 420 kvadratmeter, koster 2.890 kr.

Det er ikke ligefrem billigt, men alternativet er at trække kabler og konfigurere forbindelsespunkter. Og de fleste mennesker har ikke viden til at konfigurere de rigtige indstillinger og kanaler for at opnå den bedste hastighed. Google Wifi analyserer hele tiden dit netværk, og gør arbejdet for dig. Og det kan være pengene værd at slippe for besværet.

Læs mere på Google Store

Les videre
Exit mobile version