Jubilæumsmodeller til gamere

Godt nyt til gamere - i velkendt, fremmedartet design. Alienware markerer 20-års jubilæum med nye modeller.

Foto: Alienware

Hvis nogen kan tage æren for at have opfundet den moderne gaming-computer, er det Alienware, som siden 1996 har lavet computere til storspillere med et design, der ligner noget fra en anden planet.

Alienware fejrer i år sit 20-års jubilæum, og det sker selvfølgelig ved at lancere endnu flere gaming-computere.

Den nye serie af maskiner til spil og Virtual Reality blev præsenteret på E3-spilmessen i Los Angeles, og er nu tilgængelige.

Lanceringen byder på nye modeller i alle Alienwares stationære modelserier, Aurora, Alpha og Area-51. Og den nye Alienware 13 med OLED-skærm er verdens første gaming-bærbar med denne type display.

Selv om pladsen er lille, er der plads til to grafikkort. Foto: Alienware

Klar til 12K-gaming
Aurora-serien er kendt for Alienware-fans. Serien genopstår nu, og selv om kabinettet er blevet mindre, er der nu plads til endnu kraftigere grafikkort i form af de nye GeForce GTX 1070 GeForce 1080-kort fra Nvidia. Der er plads til op til to grafikkort i maskinerne, og dermed mulighed for gaming i 4K-opløsning. Eller for den sags skyld i 12K-ultra-ultraopløsning!

Den nye Alienware Alpha (artikelfotoet, øverst) fylder mindre på skrivebordet og i budgettet. Det kompakte kabinet rummer en Nvidia GeForce GTX 960-grafikprocessor med 4GB GDDR5-RAM. Og skulle der senere blive råd til forbedringer, er Alpha kompatibel med Alienwares grafikforstærker, som kan rumme et fuldstørrelses-grafikkort til stationære pc’er.

Towekabinettet lever endnu. Area 51 er serien for hardwarenørder, der selv vil rode. Foto: Alienware

Til de, der vil rode meget i elektronikken er Area-51 er den ultimative “full tower”-model. Den har nu Intel Core i7-CPU’er med mulighed for op til 10 processorkerner og GeForce GTX 1070 eller GTX 1080-grafikkort. Kabinettet kan åbnes fra siden og giver nem adgang til computerens hardware. Der er plads til tre grafikkort i dobbelt bredde, og indbygget køling til at matche de grafiske muskler.

Alienware 13 er udstyret med OLED-skærm. Foto: Alienware

Verdens første OLED-gamer
OLED-skærme giver mulighed for høj kontrast i billedet, da hver enkelt pixel kan tændes og slukkes separat. Men selv om vi så småt begynder at se fjernsyn med OLED-paneler til næsten-realistiske priser, har de organiske lysdioder ikke hidtil været tilgængelige på skærme i bærbare computere.

Alienware 13 med OLED-display blev første gang præsenteret på CES 2016 i januar, men det er først nu, den er klar til salg.

Tilgængelighed og pris
Alienware Alpha-maskinerne koster fra 4.490 kroner, og Area 51-modellerne fås fra 12.990 kroner. Alienware Aurora Alienware 13 med OLED-display er tilgængelig senere i juli.

Les videre
Exit mobile version