Vidvinkel til de store kameraer

Mens vi venter på Pentax' fuldformatkamera, kan vi altid glæde os over en vidvinkel til mellemformatet.

Foto: Pentax

Det er ved at være længe siden, at Pentax fremviste en dummy af et fuldformat-systemkamera med 24 x 36 mm billedsensor. Men det færdige kamera lader vente på sig. Imens leverer Pentax mellemformatkameraerne 645D og 645Z i bedste velgående.

Kameraerne, der bruger en 51,4-megapixel billedsensor på 49 x 33 mm, bruges i vid udstrækning til studiefotografering, men også til landskab og arkitektur.

Det er her, HD Pentax-D FA645 35 mm F3.5 AL kommer ind i billedet. Når den sidder på et Pentax 645, bliver billedvinklen 27,5 mm sammenlignet med 35-mm-formatet. Altså rundt regnet en 28-mm vidvinkel.

Objektivet er i butikkerne til december, det har 10 linseelementer i syv grupper og en mindste fokuseringsafstand på 30 cm.

Der er også intern fokusering, ni-lamellers blænde og modlysblænde med luge, så man kan rotere et polarisations- eller gradueringsfilter med modlysblænden på.

Pentax 645 35-ene koster ca. 25.000 kroner med moms.

Les videre
Exit mobile version